Det er sommer - og det har også været forår...

Marianne:

Se,  da jeg startede denne post, sad jeg ude på vores fantastiske tagterrasse og skrev; akkompagneret af de tusindvis (tror jeg nok!) af grønne frøer, som holder til i de små søer her omkring. Vi er vilde med den terrasse!
Denne gang er det faktisk lidt svært at komme i gang med at skrive. Det er simpelthen så længe siden sidst, at jeg dårligt kan huske, hvordan man gør.



Det er sikkert helt forståeligt at meget af vores tid i foråret er gået med vores nye hus - at få det færdigt, (endelig!) at flytte ind og så komme på plads. Processen efter vi overtog huset, var noget mere anstrengende end nogen af os havde forudset. Både sådan rent fysisk, men også mentalt. Vi måtte jo erkende at vi, selvom vi egentlig ikke syntes at det var tilfældet, havde anskaffet os en del ting i USA, hvor vi jo havde masser af plads til det. Når vi så flytter i et hus, som er godt 1/3 i størrelse, er det klart at der må noget sortering til. Efterhånden synes vi at vi er ved at være der - og det er faktisk rigtig skønt præcis at vide hvad vi har - og stort set også hvor det er. Og vi er superglade for vores nye sted. Adjudantvænget er et fantastisk sted, som passer perfekt til os. Her er lyst, roligt, tæt til natur og et dejligt sammenhold med naboerne. At her så stadig mangler en del, da det jo er et nybyggerområde, lever vi med. Forleden tog jeg nogen billeder i skumringen. Huset er ret svært at fotografere om dagen, da der er utrolig meget lys. Men mon ikke I kan få et indtryk af hvordan her er.

Da vi på et tidspunkt sidste år besøgte Max i Bryrup, fortalte han, at han havde et gammelt rokokoskab stående i garagen, som han gerne ville af med. Jeg foreslog at jeg gik med ud for at se det - og faldt med et brag for det! Det er nu ved Sørens hjælp blevet transporteret herover og efter at indersiden er blevet malet, står det nu fint som barskab og med alle vores glas. Vi synes at det giver lidt ekstra karakter til stuen, som ellers godt kan blive meget hvid og steril i sådan et nyt hus. Så tusind tak for det, Max!

På toppen har vi sat en smuk vase, som vi har fået i indflyttergave af mor og far. Det er deres genbo Susanne, som har lavet den. Den er rakubrændt - og utrolig smuk.

Det hele skal ikke handle om vores nye hus. Foråret er tid for konfirmationer - og vi har været til hele to af slagsen. Først var det Bjørn, som blev konfirmeret i Lindholm kirke. Bjørn blev afhentet ved kirken af storesøster Trine - på en tandemcykel. Det vakte vild jubel.

Trine førte an, da champagnen til velkomstdrinks blev åbnet på Egholm - med sabel. Det klarede hun så fint at alle fik noget i glasset. Det var en skøn fest sammen med dejlige venner og en konfirmand, som var rigtig godt tilfreds med det hele. Altså ud over at han måtte have lange bukser på hele dagen. Bjørn er i gang med til spejder at gøre sig fortjent til Shorty mærket, som indebærer at han skal have shorts på i et helt år. Ret sejt, synes vi.

Et par uger senere, var det så vores nevø Sørens tur. Søren blev konfirmeret i Gundsømagle kirke. Det var meget bevægende at se, hvor koncentreret Søren var før selve konfirmationen. Og præsten var fantastisk. Afslutningsvis sang hun, da folk forlod kirken. Og hun var god til det!

Da Søren og hans klassekammerater var blevet fotograferet og kom ud af kirken, blev de hils af Jakob, som fløj over kirken i sin Chipmunk og vippede med vingerne. Fantastisk fin gestus.





Festen blev holdt i sejlklubben i Roskilde Havn - en superfin ramme for en skøn fest. Dagen før var vi en flok som hjalp til med at dække bord - også den del var rigtig hyggeligt. Og resultatet blev rigtig flot.







Kenneth havde brygget øl til lejligheden. Og han havde gjort en masse ud af det. Læg mærke til etiketterne. Særdeles gennemført. Og det var rigtig dejlig øl, som passede rigtig fint til en dejlig fest med godt selskab - både venner og familie, skøn mad - italiensk buffet, Paradis is og hotdogs og festens midtpunkt, Søren, som i den grad nød at blive fejret.




Foråret betyder også at golfsæsonen er i gang. Michael har godtnok spillet det meste af vinteren, men det er jeg altså ikke til. Den 14. maj spillede vi Texas Scramble i vores klub. Det var superhyggeligt, selvom det var en forholdsvis kold dag.

Det endte (selvfølgelig!) med at Michael var på vinderholdet. De fik hver en fin kurv fra Brugsen i Lynge. Ikke tosset. Mit hold vandt ingeting, men vi hyggede os gevaldigt. Og det er jo også vigtigt! På billedet ses Erik, undertegnede, John og Gry.

Da jeg i februar fyldte rundt, blev vi enige om at vente med at fejre det, til vi var kommet sådan nogenlunde på plads i huset. Så kunne festen også fungere som indflytterfest :-) Datoen blev sat til den 21. maj - og det blev en rigtig dejlig fest. Vi havde fuldt hus - og lidt til. Det skulle være en vennefest - og vi var så priviligerede at venner fra hele landet havde lyst til at feste med os. Tusind tak for det! Jeg tænker at det må have været en god fest, for ingen tænkte på at tage billeder før meget sent på aftenen, hvor de sidste sad og hang lidt og drak sjatter - eller hvad det nu var.

Kusine Brita kunne den sidste dag i maj fejre sin 70-års fødselsdag. Vi var inviteret til at fejre hende i Aalborg den 28. maj. Michael og jeg gjorde det til en lang weekend i FriisBo - selvom jeg dog måtte arbejde fredag. Vi nåede at spille 18 huller efter at min arbejdsdag var ovre. Om lørdagen var det skønt at være sammen med hele Britas familie. Det er altid rigtig hyggeligt. Søndag kom Fam. Tvede, som boede i Brønderslev samt mor og far til brunch, som mor havde arrangeret.

Vi kørte bagefter allesammen til Rubjerg Knude fyr, som er blevet renoveret i løbet af vinteren. Nu kan man komme op i tårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Vi var også en tur i Lønstrup inden vi kørte retur til FriisBo for igen at tage afsked med vores dejlige hus. Næste gang vi kommer, bliver det for at holde vores sommerferie. Det glæder vi os til!

For et par uger siden havde vi sommerens første besøg fra Utah. Det var Marie og Dennis, som kom forbi. De var i Danmark for at besøge Dennis´s familie og (gen)se nogen af de steder, som gjorde indtryk på ham, da han i 1952-54 var i Danmark på mission. Det var fantastisk dejligt at se dem igen. Middagen blev indtaget på terrassen. Dejligt at de fik Danmark at se, når det tager sig allersmukkest ud. Vi aftalte at vi inden alt for længe må komme og besøge dem. (Så, nu er det fældet ned, så...)

Peter, som rundede det skarpe hjørne i marts, havde også besluttet at vente med at fejre det. Det gjorde han så i sidste weekend. Endnu en skøn fest, som varede ved til den lyse morgen. MB og jeg var hjemme omkring kl. 4. Peter havde sørget for fantastisk mad og tilhørende vine. Og sørme om han ikke også havde lavet et musikshow, hvor han i den grad kom på slap line. Godt at se! Heller ikke her blev der taget billeder, men vi tog da lige en selfie inden vi drog afsted...

I går, torsdag, havde vi igen besøg fra Utah. Denne gang var det vores rigtig gode venner og tidl. genboere fra Bountiful, Lorraine og Kent. De havde været på en cruise op langs den norske kyst og afsluttede turen i København. Det gav os mulighed for at tilbringe hele dagen sammen med dem.

Vi hentede dem på Oceankaj i Nordhavn, hvor der er bygget en ny kaj til disse kæmpeskibe. Skibet de var med, Serenade of the Seas, er på 12 etager og havde ca. 2500 gæster om bord.

Vi kørte op langs Strandvejen til Hillerød, hvor vi besøgte Frederiksborg slot. Derefter vendte vi snuden mod København. Efter en frokost i obligatoriske Nyhavn, tog vi på havnerundfart. Vi gik ned ad Strøget og kørte retur til Farum.

Vi gik en tur I området inden vi spiste middag på terrassen. Det var fantastisk dejligt at se Lorraine og Kent igen. Det er to år siden - men det kunne man ikke mærke. Lige nu sidder de I flyet på vej hjem til Utah. Tusind tak for besøget!