I øjeblikket er det tid for en række afskeder. Nogen af dem bliver sikkert rigtige farveller. Heldigvis føler vi os også overbevist om at i rigtig mange tilfælde er der tale om på gensyn. Vi har mødt fantastisk mange fantastisk skønne mennesker de seneste 6 år. Og i mange forskellige sammenhænge. I første omgang var det primært ”de Internationale” som blev vores nye ”familie”. Det var her vi lærte en masse om hvordan tingene fungerer rent praktisk her i Utah, hvor vi mødte forståelse over vores frustrationer ved at være langt væk fra familie og venner og det var også her vi festede og havde det sjovt. Mange af dem som vi kom rigtig tæt på er imidlertid rejst tilbage til deres hjemlande eller videre til andre destinationer.
Ikke desto mindre var der rigtig mange som mødte op da Michael holdt afskedsarrangement på basen. Det foregik meget passende i klubhuset på Hubbard Golf Club.
Det var et frokostarrangement hvor Michael havde inviteret dem han havde lyst til at se - og det blev rigtig godt. Der blev holdt en masse taler for Michael (og mig) og en række mere eller mindre officielle gaver blev overrakt. Der var også nogen som forærede os noget meget personligt - og det sætter vi utrolig stor pris på. Michael havde arrangeret Holy Smoke til at komme og servere frokost - sandwiches med pulled pork eller chicken; coleslaw og bønner.
Efter frokosten var der golfturnering for dem som havde lyst. Det blev til at 16 deltog. Det var et lidt anderledes format end vanlig - naturligvis noget Michael havde fundet på - og det var rigtig sjovt. Vi mødtes i baren bagefter til en øl. En rigtig god dag helt i Michaels ånd.

Dagen før, var vi inviteret op til Ingrid og Dominique til moules et frites (muslinger og pommes frites), som jo er en typisk belgisk ret. Ingrid havde tilberedt muslingerne i Ouzo - det var SÅ lækkert! Det blev en meget hyggelig aften, hvor vi også fik taget nogen ret sjove billeder. Dominique er glad for at fotografere - og han tager altid rigtig mange billeder. Det var også ham som tog situationsbilleder om tirsdagen til receptionen på Hubbard.
Nogen af vores fantastiske naboer havde tilbudt at holde åbent hus for at tage afsked med os - og det tog vi imod med åbne arme. Det foregik i tirsdags hos Carolyn og George Burbidge. Lorraine og Marie var medarrangører, men de kunne fortælle at da de begyndte at tale om det, var der masser af villige hænder til at hjælpe til. Det blev en skøn aften, hvor rigtig mange kom med noget lækkert at spise og i det hele taget mødte en masse op. Vi regner med at der var omkring 50 gæster. Det var SÅ hyggeligt! Jeg synes at jeg klarede det rigtig fint; jeg fældede ikke en eneste tåre. Det holdt dog kun indtil Lorraine præsenterede os for en bog som de havde lavet i fællesskab. Det var en scrapbog, hvor hver familie havde produceret en side med billeder og tekst. Den er helt fantastisk! Lige nu er den dog pakket ned og vi tænkte ikke på at tage et billede, så det må altså vente… Vi havde selv planlagt at der skulle tages billeder af alle - og at de skulle skrive i vores gæstebog. Gæstebogen var dog blevet pakket ned, men vi fik en fin notesbog af Carolyn, som var perfekt til formålet. (Vi vidste jo ikke at vi senere ville få billeder og tekst fra langt de fleste)… Kameraet blev pakket ned, så billeder fra dette arrangement må også vente. Ingen af os tænkte på at vi skulle have taget nogen billeder med vores telefon. Der foregik alt for meget til at tænke på det.
Sidste fredag (den 16.) blev motorcyklerne hentet. De skulle pakkes i ”bure” så de kan transporteres uskadt over Atlanten. Jeg tror at Michael havde lidt bankende hjerte, da han måtte tage midlertidigt afsked med maskinerne. Da containeren ankom i går eftermiddags (torsdag), stod de bagerst - pakket til ukendelighed.
Jeg sidder igen ved køkkenbordet og skriver. Michael er på arbejde og flyttefolkene læsser de sidste ting i containeren. De skulle være færdige ved frokosttid og til den tid burde Michael være retur så han kan være med til at se når vores flyttegods forsegles inden afgang mod Danmark. Spændende!