søndag den 25. maj 2014

En masse farveller

Marianne:
I øjeblikket er det tid for en række afskeder. Nogen af dem bliver sikkert rigtige farveller. Heldigvis føler vi os også overbevist om at i rigtig mange tilfælde er der tale om på gensyn. Vi har mødt fantastisk mange fantastisk skønne mennesker de seneste 6 år. Og i mange forskellige sammenhænge. I første omgang var det primært ”de Internationale” som blev vores nye ”familie”. Det var her vi lærte en masse om hvordan tingene fungerer rent praktisk her i Utah, hvor vi mødte forståelse over vores frustrationer ved at være langt væk fra familie og venner og det var også her vi festede og havde det sjovt. Mange af dem som vi kom rigtig tæt på er imidlertid rejst tilbage til deres hjemlande eller videre til andre destinationer.


Ikke desto mindre var der rigtig mange som mødte op da Michael holdt afskedsarrangement på basen. Det foregik meget passende i klubhuset på Hubbard Golf Club.
Det var et frokostarrangement hvor Michael havde inviteret dem han havde lyst til at se - og det blev rigtig godt. Der blev holdt en masse taler for Michael (og mig) og en række mere eller mindre officielle gaver blev overrakt. Der var også nogen som forærede os noget meget personligt - og det sætter vi utrolig stor pris på. Michael havde arrangeret Holy Smoke til at komme og servere frokost - sandwiches med pulled pork eller chicken; coleslaw og bønner.




Efter frokosten var der golfturnering for dem som havde lyst. Det blev til at 16 deltog. Det var et lidt anderledes format end vanlig - naturligvis noget Michael havde fundet på - og det var rigtig sjovt. Vi mødtes i baren bagefter til en øl. En rigtig god dag helt i Michaels ånd.

Jeg havde til lejligheden fremstillet flyttekort med vores nye adresse. De blev udleveret når folk kom og fik taget et billede. Vi fik ikke fanget alle - men næsten. Chris, Michaels nye program manager, var så sød at hjælpe med at være fotograf. Her har han knipset Gary, som udover at være chief engineer på Hill, også arbejder som Ski patrol på Snowbasin. Det vidste jeg bare ikke. Så han har altså været både Michaels og min kollega. En rigtig hyggelig fyr!

Dagen før, var vi inviteret op til Ingrid og Dominique til moules et frites (muslinger og pommes frites), som jo er en typisk belgisk ret. Ingrid havde tilberedt muslingerne i Ouzo - det var SÅ lækkert! Det blev en meget hyggelig aften, hvor vi også fik taget nogen ret sjove billeder. Dominique er glad for at fotografere - og han tager altid rigtig mange billeder. Det var også ham som tog situationsbilleder om tirsdagen til receptionen på Hubbard.





Nogen af vores fantastiske naboer havde tilbudt at holde åbent hus for at tage afsked med os - og det tog vi imod med åbne arme. Det foregik i tirsdags hos Carolyn og George Burbidge. Lorraine og Marie var medarrangører, men de kunne fortælle at da de begyndte at tale om det, var der masser af villige hænder til at hjælpe til. Det blev en skøn aften, hvor rigtig mange kom med noget lækkert at spise og i det hele taget mødte en masse op. Vi regner med at der var omkring 50 gæster. Det var SÅ hyggeligt! Jeg synes at jeg klarede det rigtig fint; jeg fældede ikke en eneste tåre. Det holdt dog kun indtil Lorraine præsenterede os for en bog som de havde lavet i fællesskab. Det var en scrapbog, hvor hver familie havde produceret en side med billeder og tekst. Den er helt fantastisk! Lige nu er den dog pakket ned og vi tænkte ikke på at tage et billede, så det må altså vente… Vi havde selv planlagt at der skulle tages billeder af alle - og at de skulle skrive i vores gæstebog. Gæstebogen var dog blevet pakket ned, men vi fik en fin notesbog af Carolyn, som var perfekt til formålet. (Vi vidste jo ikke at vi senere ville få billeder og tekst fra langt de fleste)… Kameraet blev pakket ned, så billeder fra dette arrangement må også vente. Ingen af os tænkte på at vi skulle have taget nogen billeder med vores telefon. Der foregik alt for meget til at tænke på det.

Sidste fredag (den 16.) blev motorcyklerne hentet. De skulle pakkes i ”bure” så de kan transporteres uskadt over Atlanten. Jeg tror at Michael havde lidt bankende hjerte, da han måtte tage midlertidigt afsked med maskinerne. Da containeren ankom i går eftermiddags (torsdag), stod de bagerst - pakket til ukendelighed.







Jeg sidder igen ved køkkenbordet og skriver. Michael er på arbejde og flyttefolkene læsser de sidste ting i containeren. De skulle være færdige ved frokosttid og til den tid burde Michael være retur så han kan være med til at se når vores flyttegods forsegles inden afgang mod Danmark. Spændende!

torsdag den 22. maj 2014

Flytterod

M&M:
Ja, så er vi altså lige midt i det: Flytterodet. Og hold nu op hvor det ikke er særlig sjovt. Egentlig er det jo ikke fordi der er sådan forfærdelig meget for os at gøre - der er jo flyttefolk til alt det tunge, og så alligevel. Inden de kom tirsdag morgen, skulle vi have markeret hele huset. Der er jo en del som ikke skal med hjem til Danmark: Det vi har solgt og det som var i huset da vi lejede det. Desuden er der jo vores tøj, som vi selv skal have med hjem når vi rejser. Der blev lavet nogen øer rundt omkring, markeret med rød ”hazard tape” - her havde flyttefolkene ikke noget at gøre. Der var også en del sortering. Selvom vi ikke mente at der var meget vi skulle skille os af med, blev det alligevel til en del. Primært tøj. Vi har været så heldige at vi har solgt de fleste af de elektriske apparater vi har købt herovre, da de jo ikke kan bruges hjemme i Danmark. Noget ryger dog med til Danmark - sammen med en omformer. Marianne kan jo f.eks. ikke rigtig klare sig uden hverken KithenAid køkkenmaskinen ellers Vitamix blenderen. For Michaels vedkommende er vi mere ude i en masse værktøj til golfkølle- produktion og fitting.


Vi sidder lige nu i køkkenet ved et køkkenbord som var i huset. Som det ses, roder der en del. Det får vi ikke gjort noget ved før alle kasserne er væk - engang i morgen, fredag. Planen var ellers at de skulle være færdige i dag, men den container som skulle have været her kl. 8 i morges, kom først ved 2-tiden. Så…. Som Michael (Tvede) skrev, så kan det jo også tage lidt tid at vende sådan et container skib, så nogen timers forsinkelse er reelt set ingenting. Tjo…

I aften tager vi til middag hos vores landlords. I morgen skal vi også ud. Det er ret okay, når vi her i huset er nødsaget til at spise af paptallerkner og med plastikbestil. Naboerne har lånt os et par gryder og en toaster, så vi dør ikke af sult. Se dét er jo også en slags eventyr...

søndag den 4. maj 2014

Flere forårsaktiviteter - og andet...

Marianne:


Det var hårdt efter at Karen og Lone var taget afsted. Jeg syntes pludselig at der var MEGET lang tid til at jeg skulle hjem. Og her var meget stille! Ikke mindst fordi Michael stadig ikke var kommet hjem fra Las Vegas, hvor han var til en slags eksamen. Målet var en uddannelse som Teaching Pro  i golf. En certificering som giver ham ret til at undervise i golf. Og det lykkedes!

Det havde været en hård uge, hvor han var så heldig at kunne bo hos vores gode venner Joyce og Bob i Henderson tæt på Las Vegas. Det viste sig dog at være alt besværet værd. Jeg kunne desværre ikke være med da de tog ud og fejrede det efter at det var overstået. Det burde formentlig være Michael som selv skrev om dette, men det gør jo bare ikke, så derfor er det mig der bare MÅ fortælle det. Jeg er simpelthen så stolt af ham!

Michael kom hjem lørdag i påsken. Dagen efter var det sidste dag i sæsonen på Snowbasin. Vi kørte derop så vi var der fra morgenstunden og fik et par ture ned. Det var langt fra ideelle betingelser for skiløb, da temperaturen nåede op over 20 grader, men det var jo fint i forhold til at sidde på terrassen og nyde en kold øl. Det gjorde vi i øvrigt sammen med Ingrid og Dominique. Vi fik også Skypet til Roskilde - det var bror Michaels fødselsdag. De var ude i haven og hyggede sig. Dejligt at se dem alle 4! Det var rigtig hårdt for mig at tage afsked med Snowbasin. Jeg har tilbragt så mange dejlige timer deroppe og mødt nogen helt fantastiske mennesker. Jeg kommer til at savne det - det er HELT sikkert!

Dagen efter var der golfturnering for ansatte på Snowbasin. Det foregik som altid på Hubbard Golf Course - banen på Hill. Det var rigtig hyggeligt - og det gjorde egentlig heller ikke noget at jeg spillede helt hæderligt.


Vi har sorteret vores ting og lavet en liste over dét som skulle sælges. Det er egentlig ikke fordi det er så meget, men i hvert fald har vi jo en del elektriske ting, som vi ikke har den store glæde af at tage med hjem. Der er også nogen af vores møbler som vi vælger at sælge. Og jeg havde også et par par ski, som jeg ikke har brugt i lang tid. For et par år siden købte vi en lille kummefryser, som har tjent os godt siden. Bl.a. har den været uundværlig når jeg har bagt og det har været rigtig fint at have den til kalkunen til Thanksgiving. Nå, den havde jeg sat til salg på nettet sammen med nogen af de andre ting. Der gik ikke lang tid før jeg modtog en mail fra én som ville købe den. Og det var jo fint. Hvad der var knap så fint var at jeg efterhånden fik en mistanke om at der var tale om svindel. Der var flere og flere ting som tydede i den retning, men jeg vil jo helst tro på det bedste i mennesker, så der gik lang tid før jeg reagerede på det. Det endte med at jeg IKKE fik solgt fryseren, at jeg kontaktede politiet og at jeg i et par dage var totalt stresset, da denne person (svindleren) blev ved med at sende mig sms´er - nogen af dem direkte truende. Når jeg bagefter tænker på det, kan jeg slet ikke forstå at jeg mere eller mindre hoppede på den; men det er jo nemt at være bagklog. Siden er fryseren blevet solgt til et sødt, ungt par og vi har ikke lidt noget økonomisk tab.

Til de af jer som kender til Michaels og min historie fra Kolding med vores respektive sofaer, kan jeg fortælle at det er lykkedes mig at sælge den fantastiske, gråbrune sofa som jeg havde, da jeg boede på Østerbro. Vi forsøgte at sælge den hjemme i Danmark, hvilket mærkværdigvis ikke lykkedes. Det er nemlig en rigtig fin sofa! Men heldigvis var der nogen her (faktisk et norsk par) som kunne se dens kvaliteter - og det er jo dejligt. Det fortaber sig lidt i tågerne hvad Michael egentlig fik for de sofaer som han solgte hjemme, men det har med garanti være MEGET mindre end de 150$ jeg har fået for min.

Vores hus er blevet lejet ud igen. Det vil sige at når vores lejekontrakt udløber med udgangen af juni måned, kommer et norsk par, Wenke og Bjørn, og flytter ind. Vores landlords er henrykte og vi synes også at det er lidt dejligt at vi ved at det er nogen gode mennesker som skal bo i ”vores” hus. Vi har set dem et par gange og har fået solgt nogen af vores ting til dem. Og ja, det er dem som har købt sofaen! Også naboerne er glade - når det nu ikke kan blive sådan at vi bliver…

Apropos naboerne, så har et par af pigerne tilbudt at de vil arrangere et farvel party for os. Det har jeg vist nævnt tidligere? Det bliver den 20. maj og holdes som et åbent hus. Vi kan ikke få lov at foretage os noget i den forbindelse - vi skal bare komme. Det er da forrygende!

Da min hjemrejse jo nærmer sig, får vi også en del invitationer til middagsarrangementer. Det er skønt at folk vil sige ordentligt farvel til os  - det sætter vi utrolig stor pris på. I går aftes var vi hos Marie og Dennis, hvor vi fik en dejlig middag og bagefter spillede vi spil. En rigtig dejlig aften. De forærede os en quilt til at hænge på væggen, som Marie har lavet. Utrolig smukt håndarbejde. Farverne er helt fantastiske - og hvert et sting er syet af Marie. Skønt minde om nogen rigtig dejlige mennesker.

Jeg har også fået foræret noget bånd til at bruge, når jeg laver kort. Det er Pennie, som kom med det forleden. Jeg har undervist hende nogen gange i teknikker i forbindelse med at lave kort. Hun har selv indfarvet båndet - og det er nogen helt forrygende farver. Så dejligt at vide at min indsats bliver værdsat. Og vi har altid hygget os når vi har lavet noget sammen.