Gad vide...

Marianne:
- hvordan vi vil klare os når vi kommer hjem uden alle de aktiviteter som foregår herovre? Man kan jo spørge sig selv om vi behøver det? Egentlig tror jeg det ikke - ikke dermed være sagt at vi ikke nyder hvad vi gør - det er bare meget anderledes her.
Nå, nu nærmer julen sig - og dermed følger en masse sociale events.

Så er der gang i blad støvsugeren!

Thanksgiving er en meget stor begivenhed herovre. Det er en fridag for stort set alle - og en dag som de fleste tilbringer sammen med familien. Dagen falder på den sidste torsdag i november og i år var det ret sent, nemlig den 28. november. Formiddagen tilbragte vi i haven, hvor vi fik samlet blade sammen. Det var SÅ dejligt at få det gjort. Meget passende havde vi et par dage forinden en voldsom storm, så det var meget begrænset hvor mange blade som stadig hang på træerne. Og det var dét Michael havde ventet på. Han vil nemlig ikke, som vores kære nabo Tom, risikere at skulle gøre dette arbejde flere gange. Så sjovt er det nemlig heller ikke. Vi fik også gjort terrassen helt vinterklar.

Om aftenen var vi inviteret op til Inger-Lise og Øystein (Norge) sammen med Ingrid og Dominique (Belgien). Vi havde MASSER af mad, da Øystein havde tilberedt en kalkun på traditionel manér. Michael havde røget én. Så alle drog hjem med rester.
Drengene stod for udskæringen - og det tiltrak en del opmærksomhed fra de tilstedeværende. Jeg kunne ikke lade være at tage en billede af paparazzierne :-)

Og de var endda på hvert sit hold!

Efter middagen blev der spillet Sequence. Vi spillede parvis - på tværs af nationaliteter. Jeg var sammen med Dominique - og vi gav de andre bøllebank! Vi spillede 6 spil hvoraf vi vandt de 4. Skøn fornemmelse! Michael, som dannede par med Inger-Lise, forsøger at negligere nederlaget - men jeg er sikker på at han brænder efter revanche (hævn!) ved førstkommende lejlighed.

Vi viser vores support for The Utes

Lørdag den 30. havde vi billetter til amerikansk football. Det var University of Utah (Utes) mod Colorado Buffaloes. Det var første gang vi skulle se sådan en kamp "live".
Inden selve kampen var vi inviteret til såkaldt Tailgate Party sammen med Ingrid og Dominique. Og det viste sig faktisk at være en MEGET stor del af hele oplevelsen omkring en sådan kamp. (Og det her var "bare" college football. Gad vide hvordan det er når det er NFL-kampe? Må være HELT vildt!)

Utes tilhængere til Tailgate Party

Fra morgenstunden (kampen startede kl. 12.30) samles folk på en kæmpe parkeringsplads i nærheden af stadion og fester. De starter med morgenmad og -drikke og fortsætter så resten af dagen. Der er rigtig mange som aldrig når ind på stadion. Det er en meget mærkelig oplevelse at se folk indtage alkohol i fuld offentlighed her i Utah. Og der bliver indtaget MEGET! ALLE er klædt i rødt - Utes´ farve.

De gør noget ud af det!

Vi ankom ikke til festen før omkring kl. 11 - vi var meget i tvivl om hvad pokker folk laver. Det ved vi så nu - og er nok sådan indstillet at en times Tailgating er fint.

Rød front

Vi havde fået nogen superfine billetter - bag det ene mål - så vi havde fin mulighed for at tage en masse billeder. Vi sad lige foran en gut som fungerede som ekstra coach - i hvert fald havde han meget stærke meninger om hvordan Utes skulle spille - og han ønskede bestemt at de skulle høre hans "gode" råd. Det var forholdsvis irriterende, men var jo også med til at skabe en stemning. Jeg tænkte på hans stakkels børn, hvis de dyrker nogen form for konkurrencesport...

Football er en særdeles alvorlig sag og der var da også et par af spillerne som bad til de højere magter - foran publikum. Heldigvis endte det med at Utes vandt 24-17. Det var en rigtig dejlig dag med det mest forrygende vejr. Vi var ved at smelte, da vi sad i solen. Vi troede at det ville blive koldt, så vi var pakket godt ind i skiundertøj. Det var først da solen forsvandt det sidste kvarter af kampen at vi fik gavn af det - ellers havde vi haft det MEGET varmt.

Hvad der er mest imponerende ved en sådan begivenhed er at alting foregår i en venskabelig atmosfære.  Der var masser af børn på stadion og i det hele taget en fornemmelse af at alle kommer ud af det med hinanden. Særdeles positivt.

Søndag den 1. december var 1. søndag i advent.
Og som det efterhånden er blevet en tradition, havde vi inviteret vores venner til at fejre denne start på julen med os. Vi havde godt 60 gæster - og det var en forrygende eftermiddag.

Som altid, når der er festivitas herovre, medbragte alle et kulinarisk bidrag. Det var som om hver og én havde gjort en ekstra indsats i år. Der var fantastisk mange lækkerier. Jack fra Thailand havde lavet Longan Juice, som efter sigende skulle være utrolig sundt. Det er lavet med litchi frugter. Ingrid tog (igen) prisen for det mest imponerende bidrag, da hun kom med utroligt smukt dekorerede chokoladekager med ganache. Mine eget bidrag blegnede fuldstændig, men de smagte nu godt.
Jeg havde som sædvanlig lavet pebernødder, vaniljekranse uden hul og æbleskiver. I år havde jeg desuden tilføjet endnu en slags småkager, nemlig Lones mor Elses ingefærkager. De er SÅ gode!

Der blev naturligvis også serveret gløgg. Tilsyneladende er de fleste ret vilde med det. Det ender hvert år med at Michael stort set ikke får mulighed for at bevæge sig væk fra komfuret.
Vi havde uddelegeret opgaven med at tage billeder til Dominique - og han gjorde et godt stykke arbejde.








De sidste gæster gik omkring kl. 21. Vi ryddede op inden vi gik i seng, så da vi stop op mandag morgen, kunne ingen se at vi havde haft huset fuld dagen før. Vi kunne dog godt mærke at vi havde været på tæerne hele dagen søndag. Vi var ret flade.

Tirsdag aften havde vi middagsgæster fra Danmark. Det var Michaels kolleger Klaus og Tero. Det var en
hyggelig aften. Klaus havde taget marcipan og nougat med til os - så nu er julekonfekten reddet. Jeg havde min første arbejdsdag på Snowbasin dagen efter, så jeg gik i kælderen for at finde mit tøj. Jeg følte mig ikke sådan rigtig klar til at skulle i gang med at stå på ski, men det hjalp gevaldigt da jeg så at det var begyndt at sne udenfor.

Onsdag morgen tog jeg et billede inden jeg tog afsted.
Det var MEGET svært ikke at være klar til at stå på ski når det så sådan ud udenfor. Oppe på Snowbasin var der faldet omkring 50 cm. Det var rigtig dejligt at se mine kolleger og skiløbet var forrygende. Så da jeg tog hjem var der ingen tvivl om at jeg var PÅ!




Lørdag var vi inviteret til årets jule-nabo-morgenmads-arrangement. Maria og Craig, som bor lidt længere nede ad gaden, ringede fredag aften for at høre om ville følges med dem. Det ville vi gerne. Det er sjovt hvor mange vi efterhånden kender, så det var rigtig hyggeligt.

Og når vi nu er ved dét dér med sne. Søndag morgen stod vi op til 35 cm sne. Min fantastiske husbond stod op sammen med mig og gik ud og skovlede sne mens jeg gjorde mig klar til at tage på arbejde. Ikke nok med at der var sne, det var også pokkers koldt. Her frøs det 15 grader da jeg kørte herfra. Siden har det været bidende koldt. Mandag var det -23º C da jeg kom op på Snowbasin. Så er det MEGET svært at klæde sig på så man ikke bliver kold.

Da jeg kom hjem fra arbejde, blev jeg modtaget af disse to, som stod for enden af vores indkørsel. De var fuldstændig upåvirket af at jeg var der. I første omgang kørte jeg op og parkerede bilen i garagen. Jeg smed noget i skraldespanden, som står max. 5 m. fra hvor de stod - og de blev stående! Det var helt vildt! Der må virkelig have været noget særdeles interessant gemt under sneen, som de meget gerne ville have fat i.