Nøl?

Marianne:
Da jeg skulle give en overskrift til denne indlæg, tænke jeg på det engelske ord procrastinate. Det er et ord som jeg synes "smager" godt  - og det er noget som jeg er rigtig god til (Hvis det ellers er noget som man kan være god til). I ordbogen oversættes det med nøl - deraf overskriften. Men det er ikke sådan rigtig præcist. Det er mere noget med at foretage sig overspringshandlinger.
Jeg har på det seneste nølet en del - eller foretaget en del overspringshandlinger, som jeg hellere selv vil kalde det. Og tænk engang: Det er i forhold til golf! Jo, den er god nok. Jeg har måttet give mig selv undskyldninger for IKKE at spille golf. Jeg kan nemlig ikke finde ud af det lige i øjeblikket - og det gør mig helt vildt frustreret. Også mere end hvad godt er - for det er jo bare et spil. Hmmmm - det kan man så sige, men jeg er frygtelig hård ved mig selv og jeg VIL bare blive bedre. Det er svært for mig at acceptere at alle problemerne med min skulder har en betydning i den sag. Og rent faktisk er det sådan at jeg ved at jeg godt kan - altså for skulderen - slå glimrende slag. Det er hovedet der er noget galt med. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for nogen af jer, men det gør det altså for mig! I sidste uge var jeg til undervisning hos Jeff, og han fandt hurtigt kilden til mit problem - og jeg slog en spand bolde - totalt fint - og jeg var LYKKELIG!!! Torsdag øvede jeg også - og det gik fint. Søndag morgen skulle vi spille med de 3 par som vi spiller med om søndagen - og jeg kunne ikke ramme noget som helst. Det var (igen) en katastrofe. Så noget tyder jo altså på at det er når jeg spiller på banen at jeg har et problem. Og jeg er ikke den første i historien for hvem det sker. Men det bliver det jo ikke mindre irriterende af.

I stedet har jeg så foretaget - ja, overspringshandlinger. Det er meget længe siden at jeg har lavet så mange kort som jeg har i de seneste par uger. Jeg har ryddet op i mine ting i kælderen og forberedt undervisningmateriale til en klasse som jeg skal afholde i august. Jo, det er godt at være i god tid, men SÅ god tid?

Jeg havde en undervisningsseance her i mandags. Jeg underviste i nogen teknikker (vi taler naturligvis kort), som deltagerne ikke kendte. Det var rigtig fint. Der var 6 deltagere - som jeg kender fra forskellige sammenhænge - og de fleste kendte ikke hinanden. Det var en sjov gruppe at undervise - og de var rigtig gode og lærenemme. Det var de to kort her som skulle laves.





I torsdags fik jeg foræret en masse frisk oregano af Carolyn - én af vores naboer. Det lagde jeg til tørre - og efter et par dage var det klar til at bladene blev fjernet fra stænglerne og gemt til senere brug. Michael var sød og hjælpe mig - det var vældig hyggeligt.

Og hvad har jeg ellers foretaget mig? Jo, jeg har været med til at fejre Katinkas første fødselsdage i Utah. Det var en helt vidunderlig dag, hvor også Katinkas forældre fra Holland var til stede. Vi drak kaffe i haven og blev forkælet med superlækkert bagværk - mon ikke Katinkas mor havde en finger med i spillet? Det tror jeg...

Hjemme i Danmark er det jo fars dag samme dag som Grundlovsdag. Herovre er det lidt senere - nemlig den 3. søndag i juni - og sådan er det vist i det meste af verden. I år tænkte jeg at det jo er lidt synd for min kære husbond at han slet ikke skulle fejres. Så jeg besluttede mig til at gøre en undtagelse (!!! Michael, undtagelse!!!) og købte ham en ting som jeg egentlig slet ikke kan forstå at han ikke for lang tid siden selv har anskaffet sig - lidt pynt til nummerpladen. Sammen med de nye skilte som vi nu kører rundt med på vores biler, er det jo stort set fuldendt!

Michael var vist ikke i tvivl om at jeg var temmelig træt af det hele i søndags efter den, for mit vedkommende mislykkede, mission på golfbanen. Så da vi havde spist middag, foreslog han at vi skulle køre en tur ud og tage nogen billeder. Vi kørte op på Skyline drive, som ligger bag os og som går på kanten af bjergene her fra og til Farmington i alt 25 miles. Og det hjalp. Jeg havde det meget bedre da vi kom hjem - og havde stort set glemt formiddagens fiasko.

I går, onsdag, havde jeg en skøn eftermiddag hos Inger-Lise sammen med Ingrid og Filipa. Filipa rejser hjem til Portugal på næste mandag (den 1. juli) og som jeg tidligere har nævnt, kommer jeg til at savne hende rigtig meget. Vi lavede billed-blokke af træ. Noget vi gjorde for efterhånden lang tid siden her hos os. Og nogen af os købte ekstra sæt, som vi altså ikke rigtig havde fået gjort noget ved. Heldigvis ville Filipa gerne have lavet sine inden hjemrejsen - og den var vi andre 3 helt med på. Det var en større proces end vi egentlig huskede, men det gjorde slet ikke noget, for vi hyggede os mens vi gjorde det.