tirsdag den 25. juni 2013

Endnu en SKØN weekend!

Marianne:
Sidste weekend var endnu én af de der weekender som i den grad giver øget energi - næsten som en lille miniferie. Og det var endda kun godt 24 timer.
Lørdag eftermiddag hentede vi Joyce og Bob. De bor 10 minutters kørsel herfra. Det lykkedes Michael at få det hele pakket i vores røde bil: 4 voksne, 4 golfbags, 4 golfcarts samt tøj til både fest og golf til alle 4. Godt gået!

Vi kørte op til Park City, hvor vi checkede ind på Park City Peaks Hotel og efter at have skiftet tøj, tog vi en taxi til Main Street, hvor vi skulle deltage i Savor the Summit. Det er et arrangement, hvor hele Main Street lukkes og der sættes borde op - med plads til i nærheden af 2000 spisende gæster. Forskellige restauranter serverer deres bud på en supermenu til dagen - med vine tilpasset den skønne mad og der er levende musik flere steder i gaden. Vi spiste på Cicero´s, som er en italiensk restaurant. Hele arrangementet var udsolgt på forhånd - så vi var glade for at vi havde fået nogen superpladser på terrassen. Solen bagte - det var MEGET varmt. Inden vi satte os på vores reserverede pladser, gik vi en tur ned ad gaden og beundrede de smukt udsmykkede borde.


Nogen have klart gjort mere ud af det en andre - og det gav os inspiration til hvor vi skal spise næste år, hvis vi vælger at gentage succesen. Middagen startede alle steder kl. 18.

Vi var heldige ikke at sidde direkte i solen ret længe - det var nemlig temmelig varmt, men da solen gik ned blev det hurtigt køligt - ikke mere end omkring 15 grader. Det er vidunderligt at opleve at ved sådan en lejlighed at alle ønsker at få en god oplevelse - alle taler med alle og nyder mad, vin, musik og den skønne atmosfære.
Som det ofte gør sig gældende herovre, forlod de fleste hurtigt bordene efter at maden var indtaget.
Vi valgte dog at nyde det hele lidt længere - sammen med kaffe og en lille ting til desserten. Da det imidlertid blev for koldt at sidde udenfor, besluttede vi os til at gå ned i kælderen, hvor Cicero´s har en ret skøn bar.

Da vi synes at det var tid til at tage tilbage til hotellet, fik vi fat i samme taxi som vi kørte med tidligere på aftenen - det var vist ret godt at ingen af os skulle køre for det var vi bestemt ikke i stand til.
Næste morgen spiste vi morgenmad og kørte til Park City Golf Course, som ligger meget tæt på hotellet. Det var en smule køligt fra morgenstunden, men det blev hurtigt lunt og i det hele taget udviklede det sig til at blive en helt fantastisk dag. Altså vejrmæssigt. Mit golfspil var stadig ikke noget at skrive hjem om - så det vil jeg så undlade.
Da vi kom hjem udpå eftermiddagen, var vi trætte, men samtidig følte vi at vi havde fået ladet batterierne op. Skønt!

torsdag den 20. juni 2013

Nøl?

Marianne:
Da jeg skulle give en overskrift til denne indlæg, tænke jeg på det engelske ord procrastinate. Det er et ord som jeg synes "smager" godt  - og det er noget som jeg er rigtig god til (Hvis det ellers er noget som man kan være god til). I ordbogen oversættes det med nøl - deraf overskriften. Men det er ikke sådan rigtig præcist. Det er mere noget med at foretage sig overspringshandlinger.
Jeg har på det seneste nølet en del - eller foretaget en del overspringshandlinger, som jeg hellere selv vil kalde det. Og tænk engang: Det er i forhold til golf! Jo, den er god nok. Jeg har måttet give mig selv undskyldninger for IKKE at spille golf. Jeg kan nemlig ikke finde ud af det lige i øjeblikket - og det gør mig helt vildt frustreret. Også mere end hvad godt er - for det er jo bare et spil. Hmmmm - det kan man så sige, men jeg er frygtelig hård ved mig selv og jeg VIL bare blive bedre. Det er svært for mig at acceptere at alle problemerne med min skulder har en betydning i den sag. Og rent faktisk er det sådan at jeg ved at jeg godt kan - altså for skulderen - slå glimrende slag. Det er hovedet der er noget galt med. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for nogen af jer, men det gør det altså for mig! I sidste uge var jeg til undervisning hos Jeff, og han fandt hurtigt kilden til mit problem - og jeg slog en spand bolde - totalt fint - og jeg var LYKKELIG!!! Torsdag øvede jeg også - og det gik fint. Søndag morgen skulle vi spille med de 3 par som vi spiller med om søndagen - og jeg kunne ikke ramme noget som helst. Det var (igen) en katastrofe. Så noget tyder jo altså på at det er når jeg spiller på banen at jeg har et problem. Og jeg er ikke den første i historien for hvem det sker. Men det bliver det jo ikke mindre irriterende af.
I stedet har jeg så foretaget - ja, overspringshandlinger. Det er meget længe siden at jeg har lavet så mange kort som jeg har i de seneste par uger. Jeg har ryddet op i mine ting i kælderen og forberedt undervisningmateriale til en klasse som jeg skal afholde i august. Jo, det er godt at være i god tid, men SÅ god tid?

Jeg havde en undervisningsseance her i mandags. Jeg underviste i nogen teknikker (vi taler naturligvis kort), som deltagerne ikke kendte. Det var rigtig fint. Der var 6 deltagere - som jeg kender fra forskellige sammenhænge - og de fleste kendte ikke hinanden. Det var en sjov gruppe at undervise - og de var rigtig gode og lærenemme. Det var de to kort her som skulle laves.





I torsdags fik jeg foræret en masse frisk oregano af Carolyn - én af vores naboer. Det lagde jeg til tørre - og efter et par dage var det klar til at bladene blev fjernet fra stænglerne og gemt til senere brug. Michael var sød og hjælpe mig - det var vældig hyggeligt.


















Og hvad har jeg ellers foretaget mig? Jo, jeg har været med til at fejre Katinkas første fødselsdage i Utah. Det var en helt vidunderlig dag, hvor også Katinkas forældre fra Holland var til stede. Vi drak kaffe i haven og blev forkælet med superlækkert bagværk - mon ikke Katinkas mor havde en finger med i spillet? Det tror jeg...



Hjemme i Danmark er det jo fars dag samme dag som Grundlovsdag. Herovre er det lidt senere - nemlig den 3. søndag i juni - og sådan er det vist i det meste af verden. I år tænkte jeg at det jo er lidt synd for min kære husbond at han slet ikke skulle fejres. Så jeg besluttede mig til at gøre en undtagelse (!!! Michael, undtagelse!!!) og købte ham en ting som jeg egentlig slet ikke kan forstå at han ikke for lang tid siden selv har anskaffet sig - lidt pynt til nummerpladen. Sammen med de nye skilte som vi nu kører rundt med på vores biler, er det jo stort set fuldendt!



Michael var vist ikke i tvivl om at jeg var temmelig træt af det hele i søndags efter den, for mit vedkommende mislykkede, mission på golfbanen. Så da vi havde spist middag, foreslog han at vi skulle køre en tur ud og tage nogen billeder. Vi kørte op på Skyline drive, som ligger bag os og som går på kanten af bjergene her fra og til Farmington i alt 25 miles. Og det hjalp. Jeg havde det meget bedre da vi kom hjem - og havde stort set glemt formiddagens fiasko.





























I går, onsdag, havde jeg en skøn eftermiddag hos Inger-Lise sammen med Ingrid og Filipa. Filipa rejser hjem til Portugal på næste mandag (den 1. juli) og som jeg tidligere har nævnt, kommer jeg til at savne hende rigtig meget. Vi lavede billed-blokke af træ. Noget vi gjorde for efterhånden lang tid siden her hos os. Og nogen af os købte ekstra sæt, som vi altså ikke rigtig havde fået gjort noget ved. Heldigvis ville Filipa gerne have lavet sine inden hjemrejsen - og den var vi andre 3 helt med på. Det var en større proces end vi egentlig huskede, men det gjorde slet ikke noget, for vi hyggede os mens vi gjorde det.

tirsdag den 11. juni 2013

Dejligheder

Marianne:
I weelkenden var vi inviteret op til Eden, hvor Michele og Michael bor. De bor i et lejlighedskompleks, hvoraf de fleste er ferielejligheder - men de har (for tiden) deres helårshjem der. De har også et par lejligheder som de lejer ud - og de havde inviteret os til at låne én af dem.
Efter at have besøgt Farmers Market i Salt Lake City lørdag formiddag, hvor vi købte et par småting (bl.a. de dyreste tomater vi NOGENSINDE) har fået og fået vores knive slebet af Lorenz, som efter sigende er verdens bedste til den slags, kørte vi til Eden, som ligger en times kørsel nord-øst herfor. Man kører forbi Snowbasin og længere op i bjergene.
Vi mødtes med Michele ved poolen, hvor vi tilbragte hele eftermiddagen. Det var vidunderligt! Tænk bare at ligge dér i bikini (det er ikke noget man sådan gør så meget i, dér hvor vi bor), hyggesnakke, læse, bade og slappe af. Det var simpelthen så dejligt! Ved 6-tiden gik jeg ind for at tage et bad. Michael var gået ind i forvejen - han havde fundet ud af at det bestemt er en kvalitetslejlighed de har, da der var Golf Channel på TV :-)
Efter badet mødtes vi med Michele og Michael og kørte til en restaurant i nærheden, Carlos and Harley´s. De serverer primært mexikansk mad. Og det var rigtig godt. Desuden smagte jeg for første gang ale med jalepenos (en slags chili) fra et lokalt bryggeri. Faktisk temmelig godt. Vi kørte derfra op til M&Ms hytte, som ligger ved Powder Mountain - 8 miles længere oppe i bjergene. Det er en helt igennem fantastisk hytte de har. Den er bygget af kæmpe træstammer, ret stor og lækkert indrettet. Michael (ikke min) har brugt en masse tid på den - og med stor succes. De har et skønt rum med poolbord - og drengene spillede pool mens vi piger bare hyggede os. Og vi drak alle margaritas imens. Vi håber at vi får mulighed for at komme og besøge dem deroppe i vinter og ved den lejlighed afprøve deres udendørs  spa med udsigt til Powder Mountain. Det er SÅ meget i orden!
Søndag morgen spiste vi morgenmad i lejligheden i Eden. Michele bød bl.a. på croissanter - de var helt vidunderlige. Heldigvis delte hun med os hvor vi kan købe dem på frost, så...
Så var MB og jeg klar til at  besøge den lokale golfklub.
Det er en ret fin bane, og selvom jeg bare SLET ikke kunne få det til at køre, var det overvejende en skøn oplevelse. Hvad der ikke var så skønt var at vi begge mistede en del bolde - og det er jo aldrig sjovt. Men vi hyggede os og nød at vejret var fantastisk - og deroppe er det lidt køligere end her, hvilket absolut ikke gjorde noget. Vi kunne snildt klare os med 30˚

Om lørdagen, da vi var på vej til Eden, gjorde vi et lille pit stop hos Filipa og Luis i Layton. Om formiddagen havde de haft garage salg, hvor de havde forsøgt at sælge de ting som de ikke vil have med tilbage til Portugal. Filipa og ungerne, rejser 1. juli. Det var dog overstået da vi nåede frem, men så fik vi lejlighed til lige at tale lidt med dem - og det er altid hyggeligt. Vi kommer til at savne dem og deres herlige unger, Vasco og Beatriz. Nogen helt vidunderlige mennesker. Filipa bad mig komme med ned i kælderen, da hun havde en lille ting til mig.
Det var et meget smukt lommetørklæde, som hendes mor har broderet i typisk(e) portugisisk(e) farver og stil. Traditionelt noget man giver til en kvinde før hendes bryllup. En helt vidunderlig gave at modtage. Heldigvis er det endnu ikke tid til endelig afsked og vi får mulighed for at se dem nogen gange inden. Det er så én af de afskeder, som jeg sagtens kunne klare mig uden. Men vi ved jo også at det er noget som følger med vores liv herovre.
Det hjælper måske lidt på det at vi i lørdags fik at vide at Anja og Marcel, som var her da vi ankom til Utah, kommer tilbage til USA. Vi havde det rigtig dejligt sammen med dem og har savnet dem efter at de rejste retur til Holland for et  par år siden. De skal godtnok bo i Washington DC, men vi har alligevel planer om at skulle en tur derop (for at besøge et andet hollandsk par, som er flyttet dertil fra Utah), så vi håber at dem alle at se igen inden vi rejser hjem.

.

lørdag den 1. juni 2013

Lille spejl på styret der, hvem er ....

Michael:
Lille spejl på styret der, hvem er styggest er verden her ??

Det er så en ualmindelig lille emsig mand klædt i sort politiuniform fra North Salt Lake Police Department.
Bare fordi han hang lidt i bremsen og ikke rigtigt kunne følge med, ja så skulle der pludselig gang i horn & lygter !
Og selvfølelig kom en af hans kollegaer lige forbi, hvilket jo ikke øger chancerne for en fornuftig gentleman aftale :-(
Det endte med at vi udbyggede vores kommunikationsform til brevudveksling - det er nu ikke fordi hans udtryksform er særlig charmerende, men det nok noget som er en del af deres arbejdskultur. 
Sådan kan en hyggelig lille aftentur udvikle sig !
Men nu laver Marianne kaffe og jordbær/marengs dessert - uuhhmmm.
Man kan jo så håbe, at citron-månen nede på North Salt Lake Politistation er tør og muggen !