Hjemme igen!

Marianne:
Så er vi tilbage i Utah - og har været her i godt en uge. Og det er slet ikke så tosset at være hjemme hos sig selv igen - der er slet ikke noget galt med hverdagen!
Vi var begge lidt ramt af jet-lag i de første dage, men som sædvanlig var det mig som bare SLET ikke kunne holde mig vågen. Det gik dog hurtigt over igen.
Michael startede ud på job mandag morgen - om eftermiddagen var han inviteret til at spille i en golfturnering på Hill. Der var tale om et derby, hvor de startede ud 8 mand og taberen på hvert hul faldt fra. Til sidst stod så én mand tilbage - og det var Michael. Flot gået, synes jeg!

Mandag aften mødtes jeg med nogen af de internationale piger for at lave kort. Det var rigtig dejligt at se dem igen - og det var dejligt at lave kort. Tirsdag var jeg til morgenmad - også sammen med de international piger. Der var flere som ikke var til stede aftenen før, så det var dejligt. Fredag var vi ude at spise med Lorraine og Kent - vores gode venner som også er vores genboer. Vi gav Kent en forsinket fødselsdagsgave - han blev 60 i august - et langt sko horn fra Menu. Så behøver han ikke bukke sig så langt :-) I går lørdag, tog vi op og hikede i Mueller Park, som ligger 5 min. kørsel herfra, Vi skulle op til en stor sted, Elephant Rock. Og det var en fin tur på 11 km.

Efterårsfarverne er helt utrolige i øjeblikket. Næsten helt surrealistiske - det ser ud som om de er malet på. Men det er de altså ikke. Hjemme igen fik vi lidt frokost inden vi tog ned for at øve lidt golf. Jeg skulle se om jeg overhovedet kunne - og det kunne jeg sørme. Det gik rigtig godt, så jeg var svært tilfreds med mig selv! I nat var jeg så ikke slet så tilfreds, da jeg havde meget ondt i skulderen. Så da Michael drog afsted her til morgen for at spille, besluttede jeg mig for at blive hjemme.