mandag den 20. februar 2012

Intensiv ferie

Michael:
Sidste uge holdt jeg lidt ferie fra Flyvevåbnets gerninger. Ikke fordi jeg skulle ligge i strandkanten og slappe af, men jeg skulle på skolebænken for at blive certificeret i golf club (køller & jern)- hvordan de skal tilpasses den enkelte spiller, samt samling og reparation. Jeg havde undersøgt markedet, og havde valgt den bedste skole der findes, så jeg havde selvfølelig høje forventninger til dette skoleophold. Ikke mindst pga. at jeg skulle rejse til Columbus (Ohio), og så køre 45 min. ud på landet.
Ohio er bare en kedelig stat, men når kender lidt til historien, så er Ohio faktisk kendt for mange opfindelser og meget udvikling gennem historien. Mange af de første producenter af golf clubs har/havde rødder i Ohio. GolfWorks og Maltby Professional Clubmaking Academy (skolen) ligger på landet, og ser ikke ud af meget, når man køre forbi - en landejendom med flere lader. Men når man kommer indenfor og kommer i tale med forskellige ansatte, bliver man hurtig klar over, at dette er ikke er en tilfældige flok bonderøve fra landet. GolfWorks er verdens største distributør af golf club komponenter, hvilket og ses af de mange FedEx og UPS lastbiler, som dagligt kommer ind og ud af området.
Skolen er kendt i hele verden, og mange rejser hertil for at gennemgå uddannelser, og lærene rejser også rundt for at undervise. Undervisningen var planlagt fra 08:00 til 17:00 med en times arbejdsfrokost, men det holdt ikke - vi var ikke færdig til at gå før 18:30-19:00 og de efterfølgende dage startede vi 07:30 om morgen.
Det var det mest intensive indlæringsforløb jeg kan huske jeg har været igennem nogensinde - selv Forsvarsakademiet eller Aalborg Universitet var ikke så intensiv så mange timer af gangen. Det der var årsagen til denne intensitet, var lærerne og de folk som kom forbi for at øse lidt ud af deres viden ! Disse mennesker besidder enorm stor viden og expertise indenfor dette område, og det var bare om at suge så meget som mulig, og jeg har sjældent følt, at jeg ikke kunne blive mæt - der var bare så meget man ikke ønskede at gå glip af !
Udover de mange timer på skolebænken fik vi også lektier for, så vi ikke skulle kede os om aftenen.
Da jeg kom hjem sent fredag aften var jeg meget træt, og det tog faktisk hele weekenden at komme oven på igen efter denne mentale udfordring. Jeg har reserveret plads på det næste kursus i maj - der er stadig meget at hente ude på landet i Ohio :-)

lørdag den 18. februar 2012

Hmmm

Marianne:
Jeg er absolut ikke den store fan af at gøre noget som helst ud af Valentine´s dag. Den opfattelser er der bare ikke ret mange som deler med mig herovre. Det er en særdeles stor sag! Nå men i år endte det så faktisk med at jeg bagte småkager til denne dag.











Årsagen (eller undskyldningen :-) var at Ingrid flere gange har disket op med meget smukt dekorerede småkager - og jeg har flere gange bedt hende vise mig hvordan. Og hun ville lave nogen i denne anledning - og spurgte om jeg ville være med. Det var en større sag end jeg havde forestillet mig. Den første dag bagte vi kagerne (som i øvrigt var ret velsmagende i modsætning til mange af den slags jeg tidligere har fået). De blev kølet af og så blev første lag glasur lagt på. Så stod de til næste dag hvor det sidste lag pynt blev lagt på. For sådan rigtig at fuldende det, lavede vi små æsker til at lægge kagerne i.
Jeg er rigtig glad for at jeg nu har prøvet kunsten at dekorere kager - så glad at jeg har meldt mig til et kursus i marts måned. Men jeg kan godt afsløre at det nok ikke bliver til Valentine´s at man skal forvente at blive præsenteret for mine udfoldelser. Jeg synes stadig at det er noget fis...

Nå - for at fortælle noget helt andet, så har jeg i den seneste uge undervist nogen 14-15 årige fra Coopers Coburn, en skole i London-området. Det endte med at blive en skøn oplevelse, men starten var særdeles tung. Én af mine kolleger nægtede at undervise dem, da de ikke var sådan særlig entusiastiske - for at sige det mildt. Jeg ved ikke rigtig hvorfor de var taget med, for det virkede som om de slet ikke var interesseret i at stå på ski - eller noget som helst andet - for den sags skyld. Men det endte med at de klarede sig hæderligt - og at de alle syntes at det var trist ikke at kunne komme på ski mere denne sæson. Det havde jeg overhovedet ikke set komme. De første dage var de ret lukkede, men de åbnede op og vi havde det rigtig dejligt.

Da de skulle afsted lavede jeg rammer til et billede jeg havde taget af dem - det var de meget begejstrede over. Det gav mig mulighed for at skrive lidt personligt til hver af dem - og den slags virker altså bare!

Jeg havde ikke forestillet mig at det skulle blev helt trist at tage afsked med dem - men det var det. De insisterede på at få et billede med os alle på - og det var da lidt hyggeligt! Jeg lagde de billeder jeg tog mens de var her på Facebook - og nu har jeg så fået en flok nye, unge venner fra London.

søndag den 12. februar 2012

Sådan lidt af hvert

Marianne:
Jeg tror jeg vil starte med det ikke så spændende først. Så er det ligesom overstået.
Jeg har desværre fået psoriasis - eller det tror hudlægen i hvert fald at det er. Mine hænder og fødder er angrebet - voldsomt tør hud som begyndte at sprække. Jeg er kommet i behandling med både cremer og kapsler og det ser heldigvis ud til at hjælpe. Håber at det ender med at forsvinde helt, for det er ærlig talt ikke særlig spændende at sove med handsker og strømper - hverken for Michael eller mig :-)
Michael skrev for et stykke tid siden om Mac, vores golf pro fra Hubbard - golfklubben på Hill, som skulle have en ny nyre. Noget gik galt under operationen og han endte i koma. I slutningen af januar døde han så - og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg vil savne Mac hver gang jeg kommer på Hubbard, for selvom vi langt fra var tæt på ham, gjorde han bare en stor forskel for os. Tak for det, Mac!
Vi har begge tilbragt en del tid i kælderen.


Michael har lavet golfkøller - han har lavet et helt nyt sæt til mig. Det er 100% tilpasset mig og min måde at spille på. Det bliver ret fantastisk at prøve det på en rigtig golfbane. Indtil videre har jeg afprøvet det i soveværelset på simulatoren - og det ser lovende ud.

Jeg har lavet kort - langt om længe kom inspirationen til mig. Og det er nu altså rigtig hyggeligt når vi er dernede sammen.
Jeg er begyndt at stå på ski igen. Herligt! Efter at jeg faldt den 8. januar og fik en fibersprængning, måtte jeg holde pause i godt 3 uger. Jeg fik noget fysioterapi og ultralyd og nu er jeg så tæt på 100% som jeg kan blive på så forholdsvis kort tid. Dejligt!

Jeg startede med at tage en dag på ski sammen med Michael og nogen af hans kolleger på Powder Mountain. Et resort som ligger ret tæt på Snowbasin. Helt anden standard, men rigtig fint. Vi havde en dejlig dag - og jeg fik så meget mod på at stå på ski at jeg tog på arbejde om søndagen.

Her underviste jeg bl.a. Eloise på 4 1/2 - datter af nogen af vores belgiske venner. Det var super hyggeligt! Og hun var rigtig god. Og i søndags kom hun igen - og det går i den grad fremad. Dejligt!

Denne vinter er meget besynderlig. Det er forholdsvis varmt - og det er meget begrænset hvor meget sne vi har fået. Det forhindrer dog ikke dyrene i at komme i vores have og spise af den foderautomat som jo egentlig er til fuglene. Den 3. februar var de særligt vedholdende - vi forsøgte flere gange at skræmme dem væk, men de kom igen, gjorde de! Jeg er nok ikke slet så hård ved dem som Michael - men kan jo godt se at det ikke dem maden er tiltænkt. De er bare så søde...












I onsdags var jeg på arbejde på Snowbasin. Der var ikke rigtig nogen at undervise, så i stedet blev vi sat til at sætte hegn op i forbindelse med Dew Tour. Det er en stor landsdækkende konkurrence, hvor der bl.e. bliver kørt på ski og snowboard på en såkaldt ”half pipe”. Det er meget imponerende at følge udviklingen fra de starter med at lave kunstig sne til den står færdig og klar til de konkurrerende. Siderne er 22 ft. høje - det svarer til godt 7 meter. Temmelig vildt!


















Torsdag havde jeg fødselsdag - og det var en dejlig dag. Jeg spiste frokost med nogen af de piger jeg går tur med om morgenen og om aftenen var Michael og jeg ude og spise sushi.


Skønt!








Fredag var vi med en stor gruppe af ”De Internationale” på The Westener i Salt Lake City. Det er et sted hvor der danses line dance - og det er det folk primært kommer der for. Det var Så sjovt!

Michael valgte at spille pool med Øystein - ingen af dem syntes at det var noget for dem. Hmmm.