Hmmm

Marianne:

Jeg er absolut ikke den store fan af at gøre noget som helst ud af Valentine´s dag. Den opfattelser er der bare ikke ret mange som deler med mig herovre. Det er en særdeles stor sag! Nå men i år endte det så faktisk med at jeg bagte småkager til denne dag.

Årsagen (eller undskyldningen :-) var at Ingrid flere gange har disket op med meget smukt dekorerede småkager - og jeg har flere gange bedt hende vise mig hvordan. Og hun ville lave nogen i denne anledning - og spurgte om jeg ville være med. Det var en større sag end jeg havde forestillet mig. Den første dag bagte vi kagerne (som i øvrigt var ret velsmagende i modsætning til mange af den slags jeg tidligere har fået). De blev kølet af og så blev første lag glasur lagt på. Så stod de til næste dag hvor det sidste lag pynt blev lagt på. For sådan rigtig at fuldende det, lavede vi små æsker til at lægge kagerne i.

Jeg er rigtig glad for at jeg nu har prøvet kunsten at dekorere kager - så glad at jeg har meldt mig til et kursus i marts måned. Men jeg kan godt afsløre at det nok ikke bliver til Valentine´s at man skal forvente at blive præsenteret for mine udfoldelser. Jeg synes stadig at det er noget fis...

Nå - for at fortælle noget helt andet, så har jeg i den seneste uge undervist nogen 14-15 årige fra Coopers Coburn, en skole i London-området. Det endte med at blive en skøn oplevelse, men starten var særdeles tung. Én af mine kolleger nægtede at undervise dem, da de ikke var sådan særlig entusiastiske - for at sige det mildt. Jeg ved ikke rigtig hvorfor de var taget med, for det virkede som om de slet ikke var interesseret i at stå på ski - eller noget som helst andet - for den sags skyld. Men det endte med at de klarede sig hæderligt - og at de alle syntes at det var trist ikke at kunne komme på ski mere denne sæson. Det havde jeg overhovedet ikke set komme. De første dage var de ret lukkede, men de åbnede op og vi havde det rigtig dejligt.

Da de skulle afsted lavede jeg rammer til et billede jeg havde taget af dem - det var de meget begejstrede over. Det gav mig mulighed for at skrive lidt personligt til hver af dem - og den slags virker altså bare!

Jeg havde ikke forestillet mig at det skulle blev helt trist at tage afsked med dem - men det var det. De insisterede på at få et billede med os alle på - og det var da lidt hyggeligt! Jeg lagde de billeder jeg tog mens de var her på Facebook - og nu har jeg så fået en flok nye, unge venner fra London.