Marianne:
 |
Årets adventskrans |
I søndags var det 1. søndag i advent. Og for tredje gang havde vi inviteret "de Internationale" (Michaels kollegaer med familie), naboer og venner. Som det plejer, var det et rigtig hyggeligt arrangement. Der var i omegnen af 50 voksne gæster og 20 børn, så huset var fuldt. Det hele gik dog aboslut forrygende.
 |
Michael stod for servering af gløgg |
Vi serverede gløgg i 2 udgaver - én med rødvin og rom og en med druejuice og æblejuice. Der var stor begejstring for dem begge - så længe man holdt sig til den som var tiltænkt. Michael fik ved en fejltagelse serveret den "rigtige" udgave (dén med alkohol) for Maria, som er mormon. Hun opdagede det selv og fik en bytter. Vi havde inviteret folk til at komme fra kl. 15 - de fleste ankom i løbet af den første time. Så der var tryk på. Mange havde medbragt lækre ting og sager; der var bestemt ikke mangel på fristelser.
 |
Adventskransen tændes |
Noget af det første vo gjorde var at tænde adventskransen - det synes mange er hyggeligt og også lidt højtideligt.
 |
Nogen af "de Internationale" |
 |
Gæster fra nabolaget |
Det gik, som det ofte gør, at de fleste satte sig/stod sammen med dem som de i forvejen kender. Og det er jo også helt fint. Men nogen af naboerne er utrolig interesserede i at tale med nogen fra andre lande, og dette er jo en rigtig mulighed for dette. Så der var også masser af kulturelle sammenføringer. Herligt!
Børnene tilbragte det meste af tiden i kælderen hvor de legede og så film. Det var helt utroligt så lidt vi så og hørte dem. Og det var bestemt ikke fordi de lavede ulykker.
Alt i alt var det et rigtig dejligt arrangement!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar