lørdag den 30. juli 2011

Dejlig dag i Calgary

Marianne:
Sengen på vores værelse i River Wynde B&B
Herlig dag - indtil videre! Vi spiste en helt forrygende hjemmelavet morgenmad på terrassen i vores B&B. Vi spiste sammen med et par piger som har boet her mange gange. De er her i forbindelse med en summer camp for kræftramte børn. Deanne, som ejer stedet, og hendes kæreste Chris, gjorde os også selskab. De er begge søde og underholdende mennesker. Da vi var færdige, gjorde vi os klar til at tage ud og kigge lidt på Calgary. Det viste sig at være en rigtig dejlig by. Det er som om folk her, lidt ligesom hjemme i Danmark, virkelig tager chancen for udendørs liv nu hvor den endelig er her.
Udsigt over Calgarys skyline

Dvs. at de sejler i gummibåde på floden, cykler, går ture og kører på rulleskøjter i parkerne og i det hele taget foretager sig ting som kan gøres udenfor. Der er rigtig mange restauranter og caféer med udendørs servering - og i det hele taget en ret Europæisk stemning. Vi er begge vilde med stedet!

Da vi kom tilbage til River Wynde B&B, var der nybagte muffins med chokolade og banan. Sådan én tog vi med op på værelset sammen med en kop god kaffe, som vi selv lavede. og så satte vi os ud på "vores" terrasse og nød eftermiddagssolen.  SKØNT!!!
Haven som hører til "vores" hus i Calgary
I aften vil vi tage ud og spise på én af de mange restauranter her i nærheden. Måske vil vi se om vi kan finde et sted med levende musik. Det er jo lørdag aften! (Og så har det visse fordele at vi for en gangs skyld ikke behøver at tage bilen for at komme hjem...)
Huset set fra gaden - fint ikk´? Det er vores terrasse øverst

Sommerferie!

Marianne:
Så er vi på sommerferie. og vi nyder det i fulde drag! Søndag tog vi hjemme fra Bountiful og kørte til Farimont, MT.Undervejs gjorde vi bl.a. stop i Lima, hvor Jan´s Café kunne byde på "én af Montanas 35 bedste pies". Vi blev enige om at de nok ikke var blandt top 3... Altså ikke fordi tærten fejlede noget - mere pga. skiltet som fortalte om æren. De kunne også fortælle at stedet har 10 måneders vinter og 2 måneders selskab. Tja, det er ret koldt der - og temmelig længe! Videre til Fairmont hvor vi ude "in the middle of nowhere" fandt vores må: Et golf-og spa hotel. Dejligt sted! Vi spillede et par runder golf - mest interessant i den forbindelse er nok et laaaaangt par 5 hul. En aften spiste vi i byen Butte. Vi diskuterede meget hvordan man udtaler byens navn - for hvis normale udtaleregler gælder, bliver det noget i retning af (bååt) - på engelsk jo betegnelsen for en bagdel. Og vi tænkte at det nok ikke var helt rigtigt. Og helt korrekt: De kalder den (bjute). Så blev vi SÅ kloge! Da vi kørte fra Farimont var vi liiiige omkring Anaconda, hvor Old Works golfbanen ligger. 
En bunker på Old Works
Helt fantastisk, da bunkerne er sorte. Sandet består af knust slagge fra den kobberproduktion, som tidl. foregik på stedet. Så var det videre mod Canada. Vi ankom ud på aftenen til Magrath, AB, hvor vi skulle besøge Marie og Dennis - et par vi kender fra Bountiful. De har også et hus deroppe. Vi havde nogen dejlige dage - ikke mindst var det fantastisk at besøge hhv. Glacier National Park og Waterton Lakes.
Glacier - umiddelbart efter entré i parken
Der var stadig masser af sne i Glacier!
Helt unik natur og særdeles storslået. Om aftenen lærte vi et nyt kortspil som hedder "Head and Foot". Det var ret underholdende - ikke mindst fordi pigerne vandt!!!
Herlig middag på Wynde River B&B i Calgary
I går, fredag, tog vi så afsked med Marie og Dennis og kærte mod Calgary. Undervejs stødte vi dog på et fort i Macleod, som vi måtte besøge. Det var ret underholdende! Fortet var i sin tid beboet af Canadas ridende politi. Vi så bl.a. et fint hesteshow.
Macleod Fort - tidl. hjemsted for Canadas ridende politi

Udsigt til Wild Goose Island i Glacier
Marie, Dennis og Marianne i Magrath
Videre mod Calgary - blev dog enige om liiige at smutte forbi Donaldsdale golfbanen for at tage 18 huller. ENDELIG kunne jeg spille golf - det føltes rigtig dejligt! Michael havde fundet et B&B i Calgary - og det viste sig at være et helt fantastisk sted. Det ligger i en skøn, charmerende del af byen, Kensington, som efter sigende er ret trendy. Gamle, velrenoverede huse og fint restaurant- og butiksliv. Lige nu sidder jeg på værelset og skriver efter at vi har indtaget en superlækker morgenmad, som vores vært Deanne havde kreeret. Hun og hendes kæreste gjorde os selskab mens vi spiste - og de er nogen søde og sjove mennesker. Vi spiste i øvrigt i haven. Vores værelse har en balkon ud mod vejen og alt er meget lækkert. Køkkenet står til fri disposition - så man kan lave kaffe, spise én af de snacks som er der eller gør som vi gjorde i går: Indtage sin medbragte mad. vi spiste rugbrød, makrel i tomat, æg og tomater. vi havde slet ikke lyst til at gå ud - og det var et himmerigsmåltid! Og slet ikke tosset med et godt glas rødvin til! Bagefter gik vi op på vores værelse med kaffe og cognac og legede med hver vores PC. Vi har ikke tidligere haft internetadgang på vores tur, så vi TRÆNGTE! Og det gjorde vores mail-boxes også. Nu er vi så klar til at gå ud og se på byen - og det ser lovende ud!

onsdag den 20. juli 2011

Golf, golf, golf! - og også lidt andet...

Marianne: 
Jeg har sjældent spillet SÅ meget golf på en uge som i denne uge. Jeg startede ud med at spille på vores lokale bane, Bountiful Ridge, i den kvindeliga, som jeg er blevet medlem af i denne sæson. Jeg kunne SLET ikke få det til at fungere - og det har så præget spillet siden :-( Onsdag bød på min første turnering - jeg var partner med Elaine. Vi skulle spille sammen - og det var den af os som spillede bedst på hvert enkelt hul hvis resultat talte. Ikke at det hjalp os. Vi var frygtelig dårlige! Torsdag var anden turneringsdag - og jeg spillede lidt bedre, men desværre ikke nok til at vi kunne undgå en sidste plads. STØN! Umiddelbart bagefter var der en konkurrence for de bedste 10 piger som blev parret med hver sin golfpro. Og så spillede de 9 huller. Det var ret sjovt at følge. Michael kom og så med - rigtig hyggeligt! Han fik så også mulighed for at møde Elaine og hendes mand Neil. Meget søde mennesker. Da det var overstået tog vi hjem og gjorde klar til at familien Stids-Jønsby skulle komme. Vi hentede Jeanette, Ole, Malou og Caroline i lufthavnen først på aftenen. De kom fra Chicago, hvor de havde tilbragt nogen dage. Det var rigtig dejligt at se dem. Fredag blev en dag med sightseeing i Salt Lake City og omegn. Lørdag skulle vi alle spille golf på vores lokale bane - 
Bountiful Ridge. Det var sjovt at have dem med deroppe. 
Caroline og Michael er SÅ klar til at prøve kræfter med Bountiful Ridge



Michael vandt - stort. Alle var dog glade - som det ses


Hele familien er vild med golf og syntes godt om "min" bane. Søndag tog vi op til Hill, hvor vi havde tee time allerede kl. 7 - det krævede at vi kom MEGET tidligt op. Vi havde en absolut skøn formiddag - også selvom mit golfspil fortsat var helt forfærdeligt. Stids-Jønsbyerne var endnu mere imponerede over denne bane end Bountiful Ridge. 
Her sidder vi alle og kigger på hul 18 på Hubbard (Hill Air Force Base)

Michael og jeg tog hjem bagefter - familien Stids-Jønsby kørte på en lille sight-seeing tur. Bl.a. besøgte de Snowbasin. Michael og jeg tog på driving range (øvebane) for at se om jeg kunne gøre ét eller andet ved mit spil. Håber at det lykkes - men det er klart at den slags ændringer ikke implementeres på de 2 timer vi var der. Om aftenen spillede vi det hollandske spil schulbak. 
Dette var dog først efter at Ole og Michael havde haft (endnu) en  lille konkurrence. Denne gang handlede det om hvem som kunne nævne flest amerikanske stater. Michael vandt -.til Oles store fortrydelse. Begge er MEGET kompeditive!!! 
Ole og Michael i gang med at liste de 50 amerikanske stater
Mandag morgen sov vi alle længe - altså undtaget Michael som måtte på arbejde... Han kom heldigvis tidligt hjem og Ole og han tog på golfbanen - så fik de mulighed for lidt male bonding. Herhjemme var vi piger bare dovne - og det var egentlig rigtig hyggeligt. Tirsdag bød på - tja, golf - for mit vedkommende. I dag, hvor det er onsdag, var så dagen hvor familien Stids-Jønsby skulle videre mod Bryce Canyon. Inden da skulle vi dog allesammen spille golf på Soldier Hollow, som ligger godt en times kørsel herfra. Og familien var nu blevet fuldtallig, da Mark ankom fra Danmark i går aftes. Han er en rigtig god golfspiller - underviser i Frederikssund. Det var en rigtig fin dag. og nu er her MEGET stille...






tirsdag den 12. juli 2011

Besøg i Bountiful - herligt!

Marianne:
Så er der gang i den igen her i Bountiful! Familien Gottlieb Hansen forlod os i lørdags - de er nu på vej rundt i Utah, Nevada og Arizona på nye eventyr. De havde lejet en autocamper i Salt Lake City. Den tog vi alle ud og hentede - og det var en spændt og forventningsfuld familie som Michael og jeg sagde farvel til hos Cruise America. Og vi var ikke fri for at være en smule misundelige på konceptet. Måske vi skal prøve det af en gang - hvis lejligheden byder sig?
Søndag morgen kørte vi sammen med Anja og Marcel op til Snowbasin for at spise brunch. Det var vores afskedsgave til dem. De rejser som før nævnt hjem til Holland i næste uge. Det var helt fantastisk at se min arbejdsplads i sommertøj. Som I måske kan se på billedet, er skiløbet endnu ikke forbi. Den først vi mødte var gutten her - og han har altså ski på ryggen. Han fortalte at man, hvis man efter at være kørt op med gondolen, hiker 15-20 min. faktisk kan få ret OK skiløb. Men man skal selv gå op igen! Så VIL man bare! Vi tog gondolen op - og vi fandt bl.a. en sø vi ikke var klar over eksistensen af.

 












Udpå eftermiddagen ankom Jan, Rikke, Mia og Emma. En dansk familie som bor i Norfolk, VI, men som holder ferie her i det vestlige USA. De kom i autocamper, men syntes at det var rigtig dejligt at overnatte i rigtige senge. Det var et stykke tid siden sidst. Vi havde en rigtig hyggelig aften. Og det var altså nogen vi ikke kender. Michael og Jan har arbejdet sammen for mange år siden, men har ikke haft kontakt de senere år. Torsdag ankommer Ole, Jeanette, Malou og Caroline for at blive i 5 dage. Mark, som er ældste søn, støder til tirsdag. Så I kan nok forstå at der er gang i vaskemaskinen og hvad der nu ellers er gang i når huset har så mange besøg. Det er simpelthen SÅ dejligt!

tirsdag den 5. juli 2011

Familien Gottlieb Hansen på besøg :-)

Marianne:
Kusine Mette, Søren, Stine og Anne ankom hertil lørdag aften efter at have besøgt både Toronto og New York City. Det var rigtig dejligt at se dem - og vi har haft nogen dejlige dage. Søndag besluttede vi os for at tage en tur til Park City, hvor det primære mål var Tanger Outlet. Vi tilbragte nogen timer dér - og vi kørte da heller ikke tomhændet derfra. Vi kørte lidt rundt i området og egentlig var meningen at vi ville køre gennem dét som hedder Guardsman Pass til Big Cottonwood Canyon. Men da vi var kommet et godt stykke op - altså op hvor der var sne - så meget at Anne kunne lave en snebold - måtte vi erfare at passet var lukket - pga. sne. Tankevækkende!
Vi kørte til Salt Lake City på vej tilbage og også her blev der foretaget nogen indkøb inden vi tog hjem - godt trætte. Vi måtte dog lige forbi Capitol - det ER nu en imponerende bygning! Mandag var det 4. juli, hvilket bl.a. betød at Michael ikke kunne komme på arbejde. Så vi havde en rigtig hyggedag herhjemme. Det var varmt men overskyet, så pigerne og jeg besluttede os til at gå i kælderen og lave et par kort. Og det var de SÅ gode til! Da de skulle vælge hvad de ville lave, var det langt fra de letteste teknikker de valgte, men det var slet ikke noget problem! De var begge vildt kreative og har bestemt dét dér som gør at man får lavet nogen rigtig fine kort. Michael og Søren var ude at køre en tur på motorcykel - tror egentlig at Søren syntes at det var ret OK :-) Han havde i hvert fald et ordentligt smil klistret på fjæset da de kom retur. 4. juli er jo USAs uafhængighedsdag og det skulle fejres. I første omgang med hjemmelavede burgere på terrassen - det gør man altså! Og senere med forrygende festfyrværkeri i Sugar House Park i Salt Lake City. Et absolut forrygende show. Vi så det sammen med i omegnen af 100.000 andre. Et stort tilløbsstykke! Vi kørte i lufthavnen for at hente en lejebil, så familien Gottlieb Hansen tirsdag morgen kunne drage afsted før en vis mand fik sko på med Cody, WY som mål. De kommer retur på fredag (den 8.) for en kort bemærkning, inden de drager sydpå i autocamper mod eventyr i Utah, Nevada, Arizona og Californien.