Sidst jeg skrev var umiddelbart efter min fødselsdag. Det føles som om det er MEGET længe siden. Men der er også løbet meget vand i åen siden da - eller som Ole Stids (ven og tidl. boss)rettede det til i går: Der er faldet meget sne på pisterne siden da :-) Vi har jo bl.a. været så heldige at have en masse gæster. I uge 7 var det Familien Munk som var her: Jette, Peter, Camilla og Mathias. Deres primære mål var at stå på ski - og de benyttede sig af at besøge flere forskellige resorts her i nærheden. Vi var så heldige at være med til at fejre Jette og Peters kobberbryllup. 
Det var vi meget glade for! Vi havde også en fælles skidag i Canyons, som ligger ved Park City. 
Forrygende vejr og dejlige pister. Alle havde en dejlig dag! Da de forlod os kørte de sydpå til Las Vegas og Grand Canyon inden de skulle flyve hjem til Aalborg - dog med stop nogen dage i New York. Anne, Fleming, Kathrine, Tobias, Anders og Kristin kom i ugen efter. Efter et par dage i Park City rykkede de ind her i Bountiful. Det var SÅ dejligt at have dem her.
De kunne godt klare at de en stor del af tiden var overladt til sig selv. Jeg skulle nemlig undervise en flok engelske drenge fra Manchester Grammar i hele 5 dage og Michael måtte en tur til Texas.
Vi fik dog stået på ski sammen - og det var rigtig godt! Min stil lod meget tilbage at ønske da dette var 6. dag i træk på ski - og de 5 foregående dage med drengene var temmelig krævende. De havde nemlig absolut INGEN hæmninger. Vi var da også nede ad "Men´s Downhill" fra OL 2002. Da Kathrine, Tobias og Anders ville samme vej ned dagen efter kunne jeg godt mærke at "mullerne" var ved at have fået nok. Det var helt vidunderligt at komme hjem og der blev lavet mad. Jeg blev i den grad forkælet! Inden Michael tog afsted nåede vi et enkelt besøg på Yogurt Stop - én af vores favoritter.
Da det var umiddelbart efter Texas Roadhouse (en anden favorit) skulle man tro at det var begrænset hvor meget is der var plads til. Men det var så ikke tilfældet. Jeg var IMPONERET! Familien drog afsted fredag morgen - de skulle nok shoppe lidt (mere)? Søndag fik vi igen overnattende gæster. Denne gang var det Louise og Finn som for tiden bor i Norfolk, VA. De var på ferie her i Utah og da Finn, som Michael arbejder sammen med, men som han aldrig har mødt, gerne ville se Hill Air Force Base, inviterede vi dem til at spise og overnatte her. Det var rigtig hyggeligt. 
Det var vi meget glade for! Vi havde også en fælles skidag i Canyons, som ligger ved Park City. 
Forrygende vejr og dejlige pister. Alle havde en dejlig dag! Da de forlod os kørte de sydpå til Las Vegas og Grand Canyon inden de skulle flyve hjem til Aalborg - dog med stop nogen dage i New York. Anne, Fleming, Kathrine, Tobias, Anders og Kristin kom i ugen efter. Efter et par dage i Park City rykkede de ind her i Bountiful. Det var SÅ dejligt at have dem her.
De kunne godt klare at de en stor del af tiden var overladt til sig selv. Jeg skulle nemlig undervise en flok engelske drenge fra Manchester Grammar i hele 5 dage og Michael måtte en tur til Texas.
Vi fik dog stået på ski sammen - og det var rigtig godt! Min stil lod meget tilbage at ønske da dette var 6. dag i træk på ski - og de 5 foregående dage med drengene var temmelig krævende. De havde nemlig absolut INGEN hæmninger. Vi var da også nede ad "Men´s Downhill" fra OL 2002. Da Kathrine, Tobias og Anders ville samme vej ned dagen efter kunne jeg godt mærke at "mullerne" var ved at have fået nok. Det var helt vidunderligt at komme hjem og der blev lavet mad. Jeg blev i den grad forkælet! Inden Michael tog afsted nåede vi et enkelt besøg på Yogurt Stop - én af vores favoritter.
Da det var umiddelbart efter Texas Roadhouse (en anden favorit) skulle man tro at det var begrænset hvor meget is der var plads til. Men det var så ikke tilfældet. Jeg var IMPONERET! Familien drog afsted fredag morgen - de skulle nok shoppe lidt (mere)? Søndag fik vi igen overnattende gæster. Denne gang var det Louise og Finn som for tiden bor i Norfolk, VA. De var på ferie her i Utah og da Finn, som Michael arbejder sammen med, men som han aldrig har mødt, gerne ville se Hill Air Force Base, inviterede vi dem til at spise og overnatte her. Det var rigtig hyggeligt. 
Vi har imidlertid også haft endnu en gæst. Det var dog udenfor. Michael så den 22.2. et ungt dyr som gik ude i haven. Da han fotograferede det, opdagede han at hun var skadet. De kommende dage så vi hende af og til - og vi fandt ud af at hun havde fundet et lille hvilested på nordsiden af vores hus hvor der er fred og ro. Hun var ikke meget for at flytte sig og vi så at hendes ene forben var brækket. Michael kontaktede myndighederne som sagde at så længe hun kunne gå og spise ville de ikke foretage sig noget. Jeg var sønderknust. Hun så så trist ud - og som det ses af billedet kunne vi komme ret tæt på (uden telelinse!). 
Hun blev heldigvis bedre og er nu væk igen. Vi håber at hun klarer sig selv ude i den store verden.
Hun blev heldigvis bedre og er nu væk igen. Vi håber at hun klarer sig selv ude i den store verden. De kommende uger byder på arbejde for begges vedkommende. Desuden har jeg gang i at quilte et sengetæppe. Hvis ikke det var for al den hjælp som pigerne i nabolager tilbyder, ville det blive et årelangt projekt. Men de møder op i Lorraines kælder hvor det er sat op og syr. Det er frygtelig hyggeligt! Om en god uges tid tager Michael en tur til Danmark mens jeg bliver hjemme og står på ski (mm.) Mon ikke der kommer flere informationer senere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar