lørdag den 22. januar 2011

Kronhjorte - en masse!

Marianne:
I mandags var det Martin Luther King Day - og dermed én af disse dage hvor amerikanerne på basen ikke arbejder - og dermed har ingen andre lov til at arbejde. Hmmm. Ingrid og Dominique fra Belgien havde derfor foreslået at de som havde lyst, kørte op til Hardware Ranch, som ligger en god times kørsel nord for Bountiful. Vi mødtes med 6 andre biler i Layton - og så kørte vi ellers afsted. Vejret var fra morgenstunden langt fra det bedste - det styrtede faktisk ned! Vi tjekkede dog vejrudsigten, og da det så ud til tørvejr, besluttede vi at tage afsted. Og det var vi glade for! Turen op til ranchen var meget smuk - og vi kom virkelig på landet! På ranchen fodrer de vilde kronhjorte i vintermånederne. De går med andre ord frit, men kommer ned og spiser efter behov. Denne dag var der i omegnen af 400 dyr - når det bliver rigtig koldt, kan der være op mod 700! Det er fantastiske dyr! De er store og utroligt smukke! Nogen af hannerne havde gevirer som tydeligt bar præg af kampe - men på denne tid af året - og med masser af mad, spiste de fredeligt side om side. Vi blev kørt med en hestetrukket slæde ind i området hvor dyrene spiste - de var vant til det, for de lod som ingenting. Efter turen spiste vi vores medbragte frokost og kørte så hjem. Vi tog god tid til hjemturen, for vi ville gerne have nogen billeder. Himlen fra fantastisk flot og det ville vi benytte os af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar