lørdag den 18. september 2010

Nyt initiativ

Marianne:
Jeg har meldt mig ind i en "bogklub". Altså sådan én hvor alle læser den samme bog og så mødes man for at diskutere den. Jeg skulle være med for første gang i torsdags. Denne måneds bog var Alkymisten af Paulo Coelho - en bog som jeg for flere år siden fik foræret af min kollega Rikke. Hun skrev den gang til mig at bogen for hende havde betydet at hun havde åbnet øjne for flere ting i sit liv hun ikke tidligere var opmærksom på. Den gang syntes jeg at bogen var sød og interessant, så jeg var spændt på hvad jeg ville synes du hvor jeg genlæste den. Det er en god bog at blive lidt livsklog af, synes jeg, men jeg er nu ikke sikker på at den kommer til at forandre mit liv, som nogen udtaler at de har oplevet. Men den er bestemt værd at læse.
Diskussionen her blev temmelig ambuteet, da flere ikke havde læst bogen (så forstår jeg bare ikke at de møder op!). Nå, det krævede jo at der blev givet et resumé - og derefter var der så debat om bogen. Og det var ret interessant. Der var STOR forskel på hvad vi havde fået ud af at læse den - men alle var enige om at det var en "stor" lille bog. Jeg foreslog bagefter at hvis de kunne lide forfatteren, kunne de læse andre af hans bøger, bl.a. "Elleve Minutter" - indtil jeg kom til at tænke på at den bl.a. foregår i et miljø med prostituerede - og det er nok ikke lige sagen for mormonerne. Så jeg måtte skynde mig at finde på noget andet. Jeg foreslog derfor Stig Larssons bøger, som er MEGET hotte herovre (også i Utah). Men det var heller ikke sagen, for én som var startet på den første "Mænd som hader kvinder" syntes at det var besværligt fordi stednavnene var så fremmede. Hmmm. Jeg tror bare at jeg i fremtiden læser hvad de andre foreslår og forsøger at udvide min horisont på den måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar