Tøse-fnidder mm.

Marianne:

Forrygende at have besøg af Helene! Hun kom her sidste fredag (den 21. september) - dagen efter at Michael var rejst til møde i Danmark. De første par dage gik med "lidt" shopping. Bl.a. måtte vi naturligvis en tur til Tanger Outlet i Park City. Her fik vi begge købt essentielle ting til vores kommende hiking ture. Dvs. vandrestøvler, bukser hvor benene kan lynes af og den slags skønne ting. Herligt! Helenes unger Oscar og Maria blev også tilgodeset. Mandag stod vi tidligt op, pakkede bilen og kørte til Zion. Efter lidt frokost, check-in på hotellet og besøg på Visitor Center, hikede vi en mindre tur (et par timer) for at få bekræftet værdien af vores nyindkøbte udstyr. Vi fik også set Emerald Pools, som er ret fantastiske. Middagen blev indtaget på The Spotted Dog, hvor man er velkommen selvom man kommer direkte fra et hike. Vi valgte dog at sidde udenfor - af hensyn til de øvrige gæster :-) Tirsdag var Helenes fødselsdag og den bød på en noget længere tur - godt 13 km. med en hel del stigning. Målet var Observation Point, hvorfra vi havde udsigt over det meste af Zion - bl.a. så vi NED til Angels Landing, som jeg hikede sidste år. Fed fornemmelse! Vi var forholdsvis tidligt tilbage på hotellet, så vi nåede både at komme i poolen, tage bad og bestille overnatninger i Bryce inden vi tog på Bit and Spur og spiste fødselsdagsmiddag. Heldigvis i gåafstand fra vores hotel - vi delte nemlig også en flaske vin. Onsdag truede de med dårligt vejr, så vi kørte til Bryce, hvor der faktisk var ret fint vejr. Vi hikede ned i bunden og fik lidt regn, men ikke noget voldsomt. og under alle omstændigheder så vi den mest blå himmel man overhovedet kan forestille sig! Det var et fantastisk syn! (Billederne yder faktisk ikke virkeligheden retfærdighed!!!) Torsdag bød på et langt, meget varieret og fantastisk smukt hike i Bryce: Fairyland Loop - endnu en tur på omkring 13 km. Meget varieret og en masse både op-og ned ture. Forrygende! Her så vi en anden side af Bryce end jeg tidligere har oplevet. Vi syntes på dette tidspunkt at vi var mætte af røde klipper og hoodoos (de fantastiske, naturskabte mærkelige søjler som er overalt i Bryce), så vi blev enige om at stå tidligt op næste dag for at køre retur til Zion, hvor vi begge var MEGET interesserede i at hike "The Narrows", som er et hike som stortset udelukkende foregår i vand. Man følger floden op gennem smalle kløfter med hængende haver og ind imellem MEGET vand (denne dag op til livet). Helt unik naturoplevelse - eller rettere: En helt unik oplevelse i det hele taget. Vi kørte hjem da vi havde gennemført turen (6 timer i alt) og fået tørt tøj på. Vi var hjemme i Bountiful omkring kl. 23- forholdsvis trætte! MB var kommet hjem ved 8-tiden fra Danmark. Lørdag bød på lidt flere indkøb, tøjvask og øvrige praktikaliteter. I dag søndag stod Michael og jeg tidligt op for at spille golf med Uji og Bill. Helene hyggede sig herhjemme - og fik bla. tjekket at kufferten holder sig indenfor de givne vægtbegrænsninger (23 kg). Efter frokost hjemme kørte vi alle tre til Big Cottonwood Canyon, hvor vi nød de forrygende efterårsfarver. Vi hikede The Donut Falls trail - en lille tur på en god time. På vej derop så vi 3 elge som stod ret tæt på vejen. Det er godtnok nogen store dyr!

Nyt initiativ

Marianne:

Jeg har meldt mig ind i en "bogklub". Altså sådan én hvor alle læser den samme bog og så mødes man for at diskutere den. Jeg skulle være med for første gang i torsdags. Denne måneds bog var Alkymisten af Paulo Coelho - en bog som jeg for flere år siden fik foræret af min kollega Rikke. Hun skrev den gang til mig at bogen for hende havde betydet at hun havde åbnet øjne for flere ting i sit liv hun ikke tidligere var opmærksom på. Den gang syntes jeg at bogen var sød og interessant, så jeg var spændt på hvad jeg ville synes du hvor jeg genlæste den. Det er en god bog at blive lidt livsklog af, synes jeg, men jeg er nu ikke sikker på at den kommer til at forandre mit liv, som nogen udtaler at de har oplevet. Men den er bestemt værd at læse.

Diskussionen her blev temmelig ambuteet, da flere ikke havde læst bogen (så forstår jeg bare ikke at de møder op!). Nå, det krævede jo at der blev givet et resumé - og derefter var der så debat om bogen. Og det var ret interessant. Der var STOR forskel på hvad vi havde fået ud af at læse den - men alle var enige om at det var en "stor" lille bog. Jeg foreslog bagefter at hvis de kunne lide forfatteren, kunne de læse andre af hans bøger, bl.a. "Elleve Minutter" - indtil jeg kom til at tænke på at den bl.a. foregår i et miljø med prostituerede - og det er nok ikke lige sagen for mormonerne. Så jeg måtte skynde mig at finde på noget andet. Jeg foreslog derfor Stig Larssons bøger, som er MEGET hotte herovre (også i Utah). Men det var heller ikke sagen, for én som var startet på den første "Mænd som hader kvinder" syntes at det var besværligt fordi stednavnene var så fremmede. Hmmm. Jeg tror bare at jeg i fremtiden læser hvad de andre foreslår og forsøger at udvide min horisont på den måde.

Dejlige uger

Michael:

Med Søren og Karen(Marie)s besøg har sensommeren budt på nogle dejlige uger med gode oplevelser. Efter at Søren og jeg kom hjem fra Sturgis, havde vi nogle små ture på motorcyklen, og vi kørte (i bil) ud på den anden side af Great Salt Lake, hvor der var "Speed Week" på Bonneville Salt Flats - det berømte sted for hastighedsrekorder på landjorden. Her kommer mennesker fra hele verden for at køre stærkt - rigtigt stærkt !

Området er totalt fladt og man kan faktisk se jordens krumning, og saltoverfladen er som noget meget hårdt stampet grus og meget jævn.

Der var ved hjælp af kegler opstillet to baner - ca. 15 km. lange - med tidtagning. Der blev målt hastigheder mellem 2 - 6 km. ude på banen. Resten af banen (8 km.) var til at stoppe på, hvilket var nødvendigt for flere deltagere.

Bremser er ikke det, der bliver lagt vægt på her, og hvis bremseskærmen ikke foldes ud, er der behov for et langt stykke til at komme ned i fart igen.

Flere af bilerne er gearet meget højt, hvorfor de ikke er i stand til at starte selv - de skal skubbes i gang.

Der blev målt hastigtheder på 550 miles/hour = 880 km/t !!!

Der er etableret en radiokanal, så vi kunne følge med i hvad der skete, og vi kunne høre mellemtider.

Vi så knallerter, motorcykler, ombyggede standard biler og specialbyggede biler. Det var en sjov oplevelse - ligesom man ser det på film.

Søren og jeg kørte en tur op til "Golden Spike", som er et monoment for det sted hvor jernbanerne mødtes fra øst til vest. Et historisk sted lige nord for Great Salt Lake, midt ude i ingenting. På vanlig amerikansk vis er der lavet et museum med guider, filmvisning, udstilling osv.

Dette blev den sidste drengerøvstur i denne omgang, bortset fra en lille lokal rundtur inden Søren og Karen rejste til New York.

Det har været fantastisk at opleve noget af USA på motorcykel - vel egentlig noget af den amerikanske drøm om frihed - og ikke mindst sammen med Søren.

Det var naturligvis også dejligt at opleve Sørens begejstring for sin motorcykel, som jeg havde fundet til ham. Et er at købe motorcykel til en anden person, men her var vi ude i at købe noget, som kun kunne ses på internettet - ikke et mærke som er i Danmark - endnu.

Sørens ønske var at jeg skulle finde en motorcykel, der var federe end min, hvilket jeg "desværre" ikke kunne.

Et fantastisk billed på nethinden er Sørens skuffede mine, og undren over at hans motorcykel ikke kunne følge med, når der blev "inviteret til dans" - et ansigtsudtryk jeg sent vil glemme :-)

Det har givet nogle minder, som ikke glemmes foreløbig - specielt ikke turen til Sturgis ! Det var altså Sørens idé !!

Lørdag var jeg ude at spille golf (2x 18-huller) med de drenge, som jeg normalt spiller med om onsdagen. Vi skulle starte ud tidlig om morgenen for at kunne nå at spille de to baner. Men efteråret er kommet, og idet vi spillede oppe bag ved Park City (i en bjergdal) blev vi mødt med nattefrost, og vi blev forsinket over 2 timer. Men det blev en dejlig dag, og ikke mindst da regnskabet skulle gøres op - jeg vandt 9 af hullerne, og endte med $13 i lommen, til stor ærgerlse for de øvrige :-)

Her til morgen var vi som sædvanlig på Bountiful Ridge, men her kunne jeg godt mærke de 36 huller fra i går - jeg var noget træt i ryggen, og fik aldrig gang i spillet. Der blev bestilt massage, og Amanda fandt da også nogle ømme steder !

Travl mødeuge står for døren, og torsdag går turen til Danmark.

Sommeren er officielt slut...

Marianne:

Kalenderen viser at sommeren nu er slut - vi er gået ind i september. Heldigvis har vi stadig dejligt vejr - som regel er shorts en ganske passende påklædning. I hvert fald lidt op ad dagen. Vi har dog også haft enkelte kolde, regnfulde dage.

Jeg er kommet dertil hvor jeg synes at jeg har brug for nogen små-projekter. Ikke at jeg har problemer med at få tiden til at gå, men jeg har brug for at føle at jeg gør noget - enten for mig selv eller for andre. Jeg var derfor med Lorraine nede et sted hvor de laver velgørenhedsprojekter. Noget af det laves på stedet, noget kan man tage med hjem. Jeg drog derfra med en dynge stof under armen - flonel, som skal syes til små tæpper. De bruges til at pakke nyfødte børn ind i - typisk i 3. verdens lande. Jeg har ikke fået gjort noget ved det endnu, men det kommer!

Inden Karen og Søren skulle videre på deres eventyr til New York, kom de tilbage hertil og vi havde et par dage sammen i sidste weekend. Vi var bl.a. inde i Salt Lake City til Farmers´Market. Her sælges en masse frugt og grønt, men også forskellige kunstartikler. Det er vældig underholdende at se - og der er en MASSE mennesker. Det var dog ikke mennesker som umiddlebart tiltrak vores opmærksomhed. Derimod fandt vi alle denne Neopolitan Mastiff særdeles interessant :-) Eftermiddagen tilbragte vi på Antelope Island, hvor vi i første omgang kørte rundt og så på bisoner og anteloper. Vi besøgte også den nedlagte ranch, hvor der er udstillet en del gamle ting. Jeg kunne ikke står for denne ramponerede bil. Der var også denne sprøjte, som jeg husker fra Anders And bladene. Jeg mener at Anders brugte den til at sprøjte gift med. Har aldrig set én i virkeligheden, men her er den så! Senere, da det begyndte at skumre, tog vi hen og kiggede på ballonfestival. Sidste år var vi der en morgen, hvor vejret ikke var til at ballonerne kunne komme i luften. I år var vi der så om aftenen - og da kom ballonerne heller ikke i luften! Det var dog ikke meningen, hvilket vi ikke var klar over. Men de blæste dem op - og det var fantastisk flot.

I går havde vi gæster. Vi havde inviteret de af Michaels kolleger, som han arbejder tættest sammen med, og deres familier. (De såkaldte EPAF-lande: Norge, Holland, Belgien og Portugal). Der var også 2 amerikanske familer som ligesom hører til. Alt i alt 24 voksne og 10 børn. Det var en stor succes. Michael stod for vores del af madlavningen: Han grillede prime rib, som var absolut forrygende! Tilbehør og dessert havde vi uddelegeret (sådan gør man meget herovre) med stort held. Egentlig var det meningen at vi skulle sidde i haven, men vi syntes at det var lige koldt nok, så vi ryddede stuen, lånte nogen stole af Lorraine og Kent - og så kunne vi næsten have holdt et sølvbryllup! Det var alt i alt en superdejlig aften. I dag har den stået på golf for Michaels vedkommende, jeg har været til "stamp camp" - et arrangement hvor en masse piger mødes og laver kort. Vældig hyggeligt. Bagefter har jeg ryddet op - der var en del som skulle flyttes tilbage til hvor det hører til...