mandag den 30. august 2010

Taget på fersk gerneing!

Marianne:
I går, søndag eftermiddag, da Michael og jeg var gået ind i huset efter at have ligget og solet i haven og efterfølgende fået et bad, var vi ved at gøre klar til at tage ned til byen for at handle. Vi så et dyr gå ude i haven -stille og roligt. Hun bevægede sig hen til vores foderautomat og begyndte i første omgang at spise af frøene som ligger i nettet under automaten. Hendes lam stødte til og tog pladsen ved nettet. Mor måtte finde på noget andet, så hun begyndte at spise - direkte fra foderautomaten! Tungen ind og så ellers bare slubre i sig. Bortset fra at det var vældig underholdende at iagttage, fandt vi nu (måske?) forklaringen på at vi ind imellem synes at fuglene er MEGET sultne. Ved denne lejlighed forsvandt omkring 20% af indholdet. Den slags må man tage med når man bor i et område med vilde dyr - og det gør vi gerne :-)

onsdag den 25. august 2010

Græsenke

Marianne:
Alene hjemme! Karen og Søren kørte jo sydpå i mandags og Michael tog til Dayton, Ohio i går, tirsdag. Så her er jeg helt alene. Og det er faktisk slet ikke så tosset! Jeg hygger mig med at læse en masse, nyder solen og synes at det er skønt ikke at have noget videre på programmet. I går var jeg i Layton, hvor der var morgenmad med de internationale piger. Det gør vi den 2. og 4. tirsdag i hver måned. Derefter var der nogen ting jeg skulle have ordnet inden jeg tog hjem for at rydde lidt op, lave nogen kort og jeg var da også ude at ligge i hængekøjen med en DANSK bog. Herligt! I dag har jeg bl.a. talt med Helene som kommer herover om 3 uger. Det bliver dejligt at se hende. Hun og jeg skal hike en masse mens hun er her. Michael er i Danmark det meste af tiden, så der bliver masser af mulighed for tøse-tid. Det er ved at være tid til at få lavet lidt mad - det bliver noget nemt - og så er Gordon Ramsey på TV med Masterchef, som er ret underholdende. Mon ikke jeg skal se det? I morgen eftermiddag tager jeg på Hill for at spille golf i vores Internationale Liga. Og så kommer Michael hjem til mig igen!!!

søndag den 22. august 2010

Mere besøg fra Danmark

Marianne:
I går ankom Sørens kæreste Karen. Hun fløj ind fra New York og ankom ved 22-tiden. Det var rigtig dejligt at se hende - Søren var slet ikke uenig :-) Her til morgen stod Michael og jeg tidligt op for at spille golf med Uji og Bill - efterhånden en tilbagevendende søndags-begivenhed. Efterfølgende tog vi hjem og fik et bad hvorefter vi alle 4 kørte ned til byen, hvor vi spiste brunch på Sego Lily. Vi sad udenfor - dejligt! Det er sådan én af de små oaser det er svært ikke at synes om. En restaurant som ikke er en del af en kæde - og som serverer god, ærlig, amerikansk mad i ikke ALT for store portioner :-) Det hele vel egentlig sjældenheder i denne del af landet... Hjemme var det tid til at Karen og Søren skulle planlægge lidt på deres videre færd herovre. Mandag kører de sydpå for at besøge, Bryce, Zion, Grand Canyon, Las Vegas mm. De satte sig på terrassen og nød den milde luft - desværre var der ikke så meget sol. Senere kørte Karen og jeg ned og fik ordnet vores negle - herlig tøseting! Det var en besynderlig dag - sådan rent vejrmæssigt. Sol, regn, blæst, lyn og torden. Men stadig sådan at vi det meste af tiden kunne sidde udenfor - rart at terrassen er overdækket! Lige nu sidder vi og hænger lidt - Karen læser mails. Søren kommer med opmuntrende? tilråb til både Karen og Michael - MB øver sig i at chippe... Ja, og jeg sidder jo og skriver på bloggen. Det er ved at være tid til at jeg skal ind og lave noget salat samt gøre nogen lækre New York Stib Steaks og majskolber klar til grillen. Så må vi se om måltidet skal indtages ude eller inde...

fredag den 20. august 2010

Så er drengene hjemme igen!

Marianne:
Søren og Michael kom hjem fra Sturgis mandag aften - det var rigtig dejligt at have dem hjemme igen! Tirsdag var sådan en dag hvor de fik hvilet numserne, pudset motorcykler og en gang massage blev det også til. Da Lorraine og jeg havde været ude at gå om morgenen, havde vi et lille intermezzo med en stakkels kolibri som var fløjet ind i garangen - og som bare ikke kunne finde ud af komme ud igen. Det lykkedes dog langt om længe, da den var så træt at den ikke længere orkede at undvige vores indfangningsforsøg. Den fløj fint da den kom ud i det fri - og vi følte os lidt som helte :-) Om aftenen, da vi havde siddet på terrassen og spist middag - vi grillede - foreslog Michael at vi skulle køre op bag vores hus i bjergene og se solnedgangen. Vi kørte ad SkyView Drive som går langs bjergkammen herfra til Farmington. GODT at vi kørte i 4-hjulstrækker! Det var en meget flot tur - altså så længe vi kunne se noget. Senere (efter solnedgang) blev det sådan rigtig spændende, men vi klarede det fint. Onsdag var jeg til diabeteskontrol i Salt Lake City - alt var fint. Herligt! Jeg ordnede nogen ærinder da jeg nu var inde "i byen". Dremgene tog på Hill - dels for at se basen, dels for at Michael kunne spille Mens League om eftermiddagen. Søren agerede caddie - eller hvad det nu var... Vi mødtes på Texas Road House hvor vi spiste - som sædvanlig rigtig gode steaks. Jeg kørte direkte hjem, men drengene var lidt længere om det. Det viste sig at skyldes at de var ude at købe blomster til mig som jeg skulle have i anledning af vores bryllupsdag dagen efter. Jeg fik sørme hele 2 utroligt smukke buketter. De står nu i stuen og pynter gevaldig! Torsdag morgen kørte Søren og MB til Bonneville Saltslette som ligger ca. 2½ times kørsel herfra - i nærheden af Wendover. Mon ikke MB selv vil berette lidt derude fra? Det var meningen at jeg skulle have været på Hill for at spille golf om eftermiddagen, men vejret var bestemt ikke til udendørs aktiviteter. Det lynede, tordnede og regnede det meste af formiddagen og først ret sent på eftermiddagen klarede det op. Så da drengene kom retur skinnede solen fra en totalt skyfri himmel. Heldigvis lå der pytter hist og her som bevis på uvejret - ellers troede de at jeg bare havde feset den af herhjemme uden grund. MB og jeg tog ud og spillede 9 huller i forrygende vejr. Hmmm. Da det jo var en særlig dag (første gang i de 4 år vi nu har været gift hvor vi faktisk var samme sted på vores bryllupsdag!) tog vi alle 3 ned og spiste på The Mandarin. Det var rigtig hyggeligt - og vi fik skøn mad. Vi blev betjent af Terra, som var en utrolig sød pige. Hun var med til at højne oplevelsen en ekstra tand. Godt gået!

mandag den 16. august 2010

Sturgis (sidste part)

Michael:
Så er vi hjemme i Bountiful igen, lidt trætte og stadigvæk med øm bag. Sidste etape fra Craig i Colorado og hjem startede med at prøve grænser af: Langt kan vi strække en tank benzin ?
Vi blev snydt lidt af GPS'en, så da vi endelig nåede frem til en tank, kunne jeg fylde over 4 gallon i min 4 gallons tank !! Kondor'er og andre ådselsædere cirkelede rundt over os de sidste miles - de kunne sikkert se at benzinlampen havde lyst længe.
Vi fik tanket, og fortsatte mod Utah, hvor vi for første gang blev ramt af en regnbyge. Efter 3-4 min var det ovre, og vi blev hurtigt tør igen. Vi landene kl. 15:20 i Bountiful efter at have kørt i alt 1.628 miles (2.637 km.) uden tekniske problemer - Victory skal bare tankes (Fuel it - er deres motto, hvilket de indtil videre får ret i !!)
Fantastisk tur og oplevelse, hvilket naturligvis også er Sørens fortjeneste. Vi har set meget, oplevet meget og kørt gennem dele af den amerikanske natur på vores super fede motorcykler - en oplevelse for livet. Tak til Søren for det !

Picnic

Marianne:
Vi har fået flere invitationer til at deltage i den årlige picnic i vores "sogns" geografiske område. Det er som sådan ikke et mormon relateret arrangement, men da der vel er mindre end en håndfuld ikke-mormoner ud af de omkring 350 potentielle deltagere, føles det alligevel lidt sådan. Da Michael og Søren jo er på drengetur, tog jeg imod inviationen fra Carolyn og George, som er et par dejlige mennesker. De hentede mig ved 6-tiden og vi kørte ned til stedet hvor det skulle foregå. Vi har været med de 2 foregående år, så jeg kendte konceptet. Det plejer dog at være sådan at alle medbringer en ret - i år var opgaverne uddelegeret til nogen få - og det gjorde jo det hele lettere. Menuen stod på burgere og hotdogs med forskellige salater til. Desserten var cup cakes. Herovre ser man mange steder at man i forbindelse med kirkerne har et udendørs, overdækket område med borde og bænke - og det er mit indtryk at de bliver flittigt brugt. Her var bordene dækket med retro-agtige sodavand (faktisk meget lig danske sodavand :-) og fine hjemmelavede vindmøller. Og så var der levende musik - banjo, violin, guitar og key board. Vældig hyggeligt. De spillede bl.a. nogen sange som vi skulle synge med på - og jeg kendte sørme flere af dem: Oh Suzanna, Oh When the Saints og et par andre. (Måske godt at Michael ikke var med???) Efterhånden kender jeg jo en masse i dette selskab - og det var ret sjovt at se hvordan de alle ville sidde sammen med mig og/eller tale med mig. Jeg følte mig helt ombejlet! Tydeligt at se at vi som er ikke-mormoner får særlig behandling - det samme gjaldt for Uji og Bill som er muslimer. Mormonerne vil meget gerne vise os at de er åbne og ikke-fordømmende. Og det skal de ha´: Det lykkes! Og så til det mærkelige: Jeg var hjemme igen i huset før kl. 8! Og vi var vel at mærke nogen af de sidste som gik. MEGET underligt! Men så stod aftenen jo til min egen disposition - og det havde jeg det egentlig helt fint med.

søndag den 15. august 2010

Sturgis (Part IV)

Michael:
Lørdag eftermiddag tog vi bussen ind til byen - det var sidste chance for at opleve den meget specielle stemmingen, se på motorcykler, og de mange sære typer, som kommer fra hele verden. Unge som gamle kommer til Sturgis, og de fleste har været der flere gange.







Vi har ikke oplevet det mindste antræk til ballade nogen steder, og der er faktisk langt mellem, at du ser fulde folk.





Vi brugte det meste af tiden på Main Street, hvor der kun kan køres og parkeres motorcykler. Vi havde forberedt os på, at skulle se nogle let påklædte piger, men dem var der nu lidt langt imellem :-(













Dette var nok dagens bedste bud !









På et stort værtshus var der opstillet "boksering", hvor der var mulighed for at slå lidt på tæven. Alle kunne stille op, og der blev arrangeret kampe i forskellige vægtklasser. 3 omgange eller indtil een af parterne gav op. Efter kampen smid publikum penge ind i ringen til vinderen. Den sidste kamp var kvindekamp, og endte med at være den sjoveste at se.



Tilbage på Main Street kunne vi ikke undgå at bemærke en pludselig stor tilstedeværelse af Banditos rockere. Der var Hells Angels rockere i byen (lokal klub + de tilrejsende) så det kunne godt lugte lidt af optræk til ballade ! Den sidste store gruppe vi bemærkede var politiet - voksede ekspansivt i takt Banditos tilstedeværelse. Vi havde besluttet at tage bussen retur kl. 21:30, så det var nok okay at komme hjem, men vi har ikke hørt at der skulle være sket noget, så det er nok gået fint :-)

Vi besluttede at ændre ruteplan, og skifte hotel på for hjemturen, således vi kunne nå Bountiful i fornuftig tid. Det betød så at vi skulle tidlig afsted søndag morgen og det var p... koldt den første times kørsel. Da vi stoppede for at spise morgenmad, talte nogen om temperature omkring 4-6 C grader !! Varm kakao og morgenmad hjalp lidt, og med solen lidt højere på himlen gik det sydover til Colorado. Vi fik ondt i r.. igen, og på et tidspunkt måtte vi holde pit-stop og smide os i vejsiden for et "power nap", en Red Bull og et stykke chokolade. Vi endte med ca. 9½ time på motorcyklen, hvorfor vi var glade, da vi nåede hotellet.
Aftensmaden blev indtaget på Cafe Tin Cup i den lokale golfklub - anbefalet af receptionisten - hvilket var ganske godt.
Nu er det sengetid, således vi er klar til sidste etape i morgen !

lørdag den 14. august 2010

Besøg af fam. Friis Tvede

Marianne:
Jeg er alene hjemme efter at først Søren og Michael tog afsted mod Sturgis tidligt onsdag morgen og senere - torsdag morgen - kørte jeg Caro, Mick, Søren og Sisse i lufthavnen. De skulle hjem efter at have ferieret i USA i 6 uger. De sidste 6 dage tilbragte de her. Det var SÅ dejligt at have dem. Da de har oplevet vildt meget inden de kom her, var vi enige om at skrue lidt ned for blusset og tage det en smule med ro. Alligevel nåede vi dog en del. Lørdag, som var dagen efter at de ankom, tog vi en tur til Park City. Her så vi freestyle skihop - hvor de ender i en stor swimming pool. Ret flot - og meget underholdende. Vi spiste frokost i down town, hvor der var kunstfestival så det fik vi også lige en prøvesmag på. Og vi var naturligvis en smut forbi outlet - lidt skulle der jo handles. Søndag var planen egentlig at vi skulle på Dinosaurusmuseeum, men de holder lukket om søndagen??? Istedet kørte vi hen til Cabela´s, som er en stor jagt og fiskeri butik - og spiste vores medbragte frokost udenfor. Vi måtte naturligvis besøge butikken - og det er et ret sjovt sted. Bl.a. er der en sø med fisk, som man kan fodre og en masse udstoppede dyr, som man kan beundre. Både lokale og mere eksotiske arter. Drengene syntes at det mest interessante var det store udbud af våben som er udstillet. De var meget facinerede af at man kunne få en lille pink pistol - perfekt til en dame! Hmmm... Og der er naturligvis også semiautomatiske våben for de store drenge. Vildt! På vejen hjem derfra kørte vi forbi den store kobbermine, som vi tidligere har besøgt. Alle, ikke mindst Søren, var vildt benovede over de kæmpestore lastbiler som kører rundt nede i dette, verdens største menneskelavede hul. Mandag stod den på besøg i den lokale svømmehal - hvor vi nød faciliteterne både ude og inde. Tirsdag var Micks store dag! Han var ude at køre på Søren Juuls motorcykel - det var en glad dreng der kom retur efter den oplevelse! Senere kørte vi op til Pine View, som er en stor opdæmmet sø. Her er der skønt at bade - der er endda en ret lækker sandstrand. Søren Juul og Michael kom derop på deres motorcykler - det syntes ungerne var forrygende. (Ja, det gjorde vi andre naturligvis også :-) På vej derfra blev vi i øvrigt stoppet af poilitiet. Vi havde kørt for hurtigt. Heldigvis var det Mick som kørte, og da han var turist valgte den rare politimand at lade det blive ved en advarsel. Alle åndede lettet op da vi kørte videre. Onsdag tog vi så ned til Dino museet - og det var en stor oplevelser. Da vi kom hjem skulle pigerne have pedicure - alle fik malet neglene superflot. Søren og Mick tog til frisøren, hvor Søren fik lavet hanekam - et stort ønske blev gjort til virkelighed. Ind imellem alle disse udflugter har der også været tid til at ungerne har kunnet lege i kælderen, hvor de bl.a. har trænet en del på vores maskiner - motionscyklen og crosstraineren. De var vilde med det. Caro og Sisse har lavet os en bandekasse - den står her på mit skrivebord - og vi skal lægge en krone i hver gang det går galt. Det bliver nok svært nu hvor der ikke er nogen til at gøre os opmærksom på vores fejltagelser!
Nu vil jeg gå ned og vaske noget tøj og gøre mig klar til at skulle til picnic i aften med nabolaget. Vi bliver vel i omegnen af 100, så det skal nok blive meget underholdende. I morgen tidlig skal jeg spille golf med Uji og Bill.

Sturgis (Part III)

Michael:

Torsdag eftermiddag og aften foregik down-town Sturgis, en lille by med 6.442 indbyggere, hvoraf 80% er på ferie et andet sted i verden i disse uger omkring motorcykeltræffet. Der er meget larm fra de mange motorcykler (når nogen nu absolut vil køre Harley, og de reelt ikke har noget lækkert at byde på - ja så kan man jo få dem til at larme meget).

Det er umuligt, at sige hvor mange der er i byen, men vi taler i titusindevis - der motorcykler over alt !!




De normale butikker i bycentrum er i disse uger udlejet - ombygget/indrettet - til en kæmpe markedsplads for tilbehør, tøj, spisesteder, osv. Vi måtte jo have lidt minder med hjem, så vi fandt det kvindelige shopping-gen frem, og gik på indkøb. Nu bliver den slags meget hurtigt begrænset, pga. at transportmidlet ikke levner megen plads :-(

Der kommer også nogle hjemmebyggede cykler - denne med lastvogns hjul - nok ikke den bedste på kurvede veje i bjergene


Vi fik et par øl og hoppede på bussen hjem Iron Horse Inn.

Fredag morgen startede de første motorcykler op udenfor vores vindue kl. 06:00, hvorefter Søren ikke kunne sove mere. Han stod op, og startede på at vaske og pudse sin motorcykel. Jeg kom lidt efter, og en god times tid senere havde vi igen skinnede maskiner. Efter morgenmaden kørte vi til Mount Rushmore (Fire Præsidenthoveder hugget ud i klippe - USAs svar på den lille havfrue).

Det var naturligvis lidt imponerende, men vi fortsatte til Crazy Horse Mountain, hvilket er et tilsvarende projekt, men i stedet en hyldest til indianerne. Det bliver et fremtidigt kultur og uddannelsescenter for indianerne. Selve skulpturen, der skal hugges og sprænges ud af klippen, er pt. kun 25% færdig. Men det er stort - rigtigt stort.
De fire Præsidenthoveder fra Mount Rushmore kan være inde i hovedet på denne skulptur, som når den en gang er færdig, skal forestille en indianerhøvding til hest. Projektet er ene og alene privat sponseret, og drives af efterkommer til ham, der startede projektet i 1940'erne.

Køreturen tilbage gik gennem Black Hills National Forrest, hvilket var en meget fin tur. Alt kørsel foregår i kolonner af motorcykler. Det blev lidt koldt at køre sidst på eftermiddag, idet vi kun havde shorts og T-shirts på.
Aftensmad inde i Sturgis og tidlig tilbage til Iron Horse Inn.

torsdag den 12. august 2010

Sturgis (Part II)

Michael:


Vel ankommet til Sturgis !

Efter overnatning i Casper havde vi 5 timers kørsel til Sturgis, hvoraf de sidste 60 miles var gennem Black Hill National Forrest, hvilket var meget flot. Vi holdt et kort pit-stop inden den sidste strækning for at tanke. Som det fremgår var der også mange andre, der havde samme ide !

Normalt hilser de fleste motorcyklister på hinanden, når de mødes i trafikken men på det sidste stykke (100 km.) før Sturgis holder man op med det - vi passerede nok små 1.000 cykler og vi kørte selv i en lang kolonne. Jeg tror faktisk at bilerne begyndte at hilse på hinanden - de var klart i mindretal. Hver eneste rasteplads, butik, spisested osv. var fyldt med motorcykler.
Jeg har knækket en bolt til den ene sidetaske, så vi skal ud på indkøb. Herfra hvor vi bor, går der busser ind til centrum af Sturgis, så vi hopper med på den, og så må vi se hvad sker.
øhhh - Søren er lige kommet ind af døren, og meldt at der er et stort øltelt lige bag ved :-)

onsdag den 11. august 2010

Sturgis - Motorcykel tur (Part I)

Michael:
Så er vi på farten !!
Det startede egentlig for nogle dagen siden, da Søren Juul fra Aalborg kom til Utah. Vi havde siden 2007 talt om, at når vi kom til USA, så ville han komme på besøg, og så skulle vi ud på MC tur i USA. Det er nu en realitet ! Jeg købte en Victory for Søren i foråret, og i søndags ankom Søren. Det var naturligvis med spænding at nøglerne skulle overdrages, for det at købe motorcykel til andre er vel ligesom, at købe en tætsiddende aftenkjole eller en tørdragt til en bekendt !!



Men Søren har været et stort smil siden ankomsten, og ikke mindst efter de første 1.000 km.
(med en gammel sur kawa hjemme i garagen er der heller ikke grund til andet).
Vi brugte mandag og tirsdag til at indkøbe tasker (bagageplads), og ellers få kørt noget tilvænning, så Søren kunne vænne sig til sit nye vidunder. Den største udfordring har nu været at finde en hjelm, hvor der er plads til smilet :-)

Men i dag onsdag er vi på vej til verdens største motorcykeltræf - Sturgis. Der forventes over 700.000 mennesker og 300.000 motorcykler fra hele verden til en meget lille provinsby. Vi har kørt ca. 700 km. i dag gennem Wyoming, og er nu på et hotel i Casper. Vi har lidt ondt i rø...., men ellers er det gået fint. Jeg tabte godt nok min pung mellem to tankstationer, men den fandt vi hurtigt igen :-)

Vi har kørt op/ned gennem bjerge, og ude på de åbne sletter.




Benzin tankning skal planlægges/gennemtænkes, idet vi indimellem kører 100 km. uden at se et eneste hus. Vi spiste frokost på en ægte amerikansk "diner" i vejkryds midt ude i ingenting.

NU er det sengetid - man bliver lidt træt efter sådan en dag.



torsdag den 5. august 2010

75 !!!!!!

Michael:
75 - fantastisk runde, hvor kun ét hul drillede (triple bogey) på en par 71 bane - 4 over par total !! Ingen 3-puts og fairway på 13 tee-off's !
For de indvidede golfere giver dette mening, men for de der ikke forstår dette, kan jeg sige at jeg i gennemsnit plejer at bruge ca. 85 slag på en runde, ramme 3-4 træer og kikse den sidste ½ meter før hullet, hvorfor dette er en stor personlig sejr.
I skrivende stund er Tiger Woods 5 over par - så jeg må hellere tage telefonen med op til sengen - nogen må snart ringe :-)