Vi har fået flere invitationer til at deltage i den årlige picnic i vores "sogns" geografiske område. Det er som sådan ikke et mormon relateret arrangement, men da der vel er mindre end en håndfuld ikke-mormoner ud af de omkring 350 potentielle deltagere, føles det alligevel lidt sådan. Da Michael og Søren jo er på drengetur, tog jeg imod inviationen fra Carolyn og George, som er et par dejlige mennesker. De hentede mig ved 6-tiden og vi kørte ned til stedet hvor det skulle foregå. Vi har været med de 2 foregående år, så jeg kendte konceptet. Det plejer dog at være sådan at alle medbringer en ret - i år var opgaverne uddelegeret til nogen få - og det gjorde jo det hele lettere.
Menuen stod på burgere og hotdogs med forskellige salater til. Desserten var cup cakes.
Herovre ser man mange steder at man i forbindelse med kirkerne har et udendørs, overdækket område med borde og bænke - og det er mit indtryk at de bliver flittigt brugt. Her var bordene dækket med retro-agtige sodavand (faktisk meget lig danske sodavand :-) og fine hjemmelavede vindmøller.
Og så var der levende musik - banjo, violin, guitar og key board. Vældig hyggeligt. De spillede bl.a. nogen sange som vi skulle synge med på - og jeg kendte sørme flere af dem: Oh Suzanna, Oh When the Saints og et par andre. (Måske godt at Michael ikke var med???) Efterhånden kender jeg jo en masse i dette selskab - og det var ret sjovt at se hvordan de alle ville sidde sammen med mig og/eller tale med mig. Jeg følte mig helt ombejlet! Tydeligt at se at vi som er ikke-mormoner får særlig behandling - det samme gjaldt for Uji og Bill som er muslimer. Mormonerne vil meget gerne vise os at de er åbne og ikke-fordømmende. Og det skal de ha´: Det lykkes! Og så til det mærkelige: Jeg var hjemme igen i huset før kl. 8! Og vi var vel at mærke nogen af de sidste som gik. MEGET underligt! Men så stod aftenen jo til min egen disposition - og det havde jeg det egentlig helt fint med.
Menuen stod på burgere og hotdogs med forskellige salater til. Desserten var cup cakes.
Herovre ser man mange steder at man i forbindelse med kirkerne har et udendørs, overdækket område med borde og bænke - og det er mit indtryk at de bliver flittigt brugt. Her var bordene dækket med retro-agtige sodavand (faktisk meget lig danske sodavand :-) og fine hjemmelavede vindmøller.
Og så var der levende musik - banjo, violin, guitar og key board. Vældig hyggeligt. De spillede bl.a. nogen sange som vi skulle synge med på - og jeg kendte sørme flere af dem: Oh Suzanna, Oh When the Saints og et par andre. (Måske godt at Michael ikke var med???) Efterhånden kender jeg jo en masse i dette selskab - og det var ret sjovt at se hvordan de alle ville sidde sammen med mig og/eller tale med mig. Jeg følte mig helt ombejlet! Tydeligt at se at vi som er ikke-mormoner får særlig behandling - det samme gjaldt for Uji og Bill som er muslimer. Mormonerne vil meget gerne vise os at de er åbne og ikke-fordømmende. Og det skal de ha´: Det lykkes! Og så til det mærkelige: Jeg var hjemme igen i huset før kl. 8! Og vi var vel at mærke nogen af de sidste som gik. MEGET underligt! Men så stod aftenen jo til min egen disposition - og det havde jeg det egentlig helt fint med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar