torsdag den 17. juni 2010

"På" igen!!!

Marianne:
Hvor er det herligt! Nu har vi netforbindelse fra Friis-Bo efter nogen dage hvor det ikke har fungeret. Vi fik tilsendt en nu router i går - og det var hvad der skulle til. SKØNT igen at have forbindelse med omverdenen :-). Vi har været en tur i Bryrup,hvor vi fejrede Hildas fødselsdag. Bodil og Thom var der også - og vi havde det rigtig hyggeligt! Michael har testet den nye havetraktor -og den fungerer upåklageligt. Der var dog lige lidt han var i tvivl om undervejs, så Jens (tidl. ejer) måtte konsulteres... Golf - ja, vi har jo vores udstyr med, så det skal vi jo benytte os af. Vi har spillet et par gange i Løkken - og det har været dejligt. Ingen af os har spillet specielt godt, men der er jo også så mange faktorer som spiller ind: Højden over havet - vi er vant til at spille i 1500 meters højde; ny bane som vi ikke kender; anden type græs, ja jeg kan blive ved... (Nogen siger at en del af dét at spille golf er gode undskyldninger :-) Tirsdag kom Rikke på besøg. Det var SÅ dejligt at se hende! Vi havde det rigtig hyggeligt - fik ordnet verdenssituationen og talt om en masse Brønderslev-ting og folk (kun pænt, naturligvis!). Stakkels Michael! Han klarede det nu flot. Vi fik en del vin, så det var godt at hun skulle blive her til næste dag. I går var det tid til at prøve bob-bordet. Vi kan ikke deltage i årets turnering i Blokhus, men derfor kan vi jo godt øve os lidt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar