lørdag den 8. maj 2010

Tøseting...

Marianne:
I dag har jeg været til Stamp Camp. Det er sådan noget med at en masse (piger!) mødes og laver forskellige projekter - alle noget som kan relateres til at lave kort eller scrapbøger. Jeg var sammen med Anja fra Holland og Cristina fra Canada. Det var rigtig hyggeligt. De tidligere gange jeg har deltaget har jeg været der alene. Vi lavede en lille gaveæske med en blomst på - den var overraskende sød, synes jeg. Måske kan jeg ikke lige se de store anvendelsesmuligheder - men jeg kan vel blive klogere? Vi lavede også et par forskellige kort - det ene med en meget fin rose. Det er jeg selv ret vild med. Der var også et rigtig fint fødselsdagskort med en cupcake, som jo er det helt store herovre. Det kan Michael - og svigermor Hilda for den sags skyld - SLET ikke forstå. Den primære årsag er et der på toppen er smørcreme - og masser af det. Jeg er VILD med dem :-) Julie, som underviser "the International Ladies" ca. en gang om måneden stillede villigt op til billede sammen med os andre. Det var nogen skønne, "tøsede" timer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar