Marianne:
mandag den 24. maj 2010
lørdag den 22. maj 2010
97!
Marianne:
I torsdags spillede vi golf i HIGA (Hubbard International Golf Association). Vi var kun 4 som var mødt op til den ugentlig turneringsdag: Paul fra Tyskland, Kwon fra Korea samt Michael og jeg. Vejret var slet ikke så godt som forventet - det småregnede ind imellem. Jeg havde ikke tøj med til den slags vejr, så jeg måtte låne mig frem. Mine golfsko havde mistet den ene prop underneden, så jeg gik sådan lidt småskævt - ja i det hele taget var det langt fra optimale betingelser. Men hvad gør det når jeg for første gang kom banen rundt - samtlige 18 huller - på under 100 slag? Helt præcis 97. Det var første gang det lykkedes for mig - HERLIGT!

tirsdag den 18. maj 2010
White River Rafting
Marianne:
I sidste uge var vi på den mest forrygende rafting tur! Vi tog afsted tirsdag morgen og kørte sydpå i godt 4 timer. Undervejs passerede vi Daniel´s Summit. Her sneede det voldsomt - og sneen lå endda over det hele. Vildt! På det tidspunkt blev jeg en smule bekymret over at skulle sove i telt om natten. Da vi var ca. ½ times kørsel fra vores endelige mål, var der stadig sne. Nå, vi nåede frem, fik gjort gummibådene stort set klar til afgang og sat telte op. Så fik vi noget at spise og tændte et bål som vi forsøgte at varme os ved. Det regnede og var koldt så vi blev hurtigt enige om at soveposerne var et godt sted at befinde sig.
Tirsdag morgen kom bådene i vandet og vi drog afsted. Det var en total luksus-rafting tur. Vi skulle nemlig ikke selv ro. Det var der en bådsmand på hver båd (3 i alt) som gjorde. På vores båd var 6 gæser og bådsmanden. Michael og jeg var sammen med Theo fra Holland; Diane, som er gift med bådsmanden (Coop) samt 2 amerikanere, som begge var erfarne river-raftere, Reed og Dennis.
Så gik det ellers mod byen Green River, 84 miles (135 km) længere nede ad floden. Det var en utrolig smuk tur - og ind imellem også temmelig vild. Vi blev til tider MEGET våde - ingen fra vores båd røg dog i vandet. Det lod vi den anden båd om. Sådan en stor gruppe (11 gæster og 6 værter) medbringer en hel del oppakning. Alle havde fået udleveret en vandtæt sæk som vi skulle pakke i.
Derudover var der proviant - og jeg siger jer at der var meget. Den ene båd var med udelukkende til det formål. Vi spiste MEGET godt på hele turen. Det var også bådsmændenes opgave at kokkerere. Og det gjorde de godt. Hver aften var der 2 retter, frokosten var sandwiches og morgenmaden var typisk amerikansk med pandekager, french toast, kartoffelpandekager, pølser mm. Noget forskelligt hver dag. Og det hele blev tilberedt i det fri. Så var der toilettet. Jeg var en smule bekymret på forhånd, for der er jo ikke gået noget vildt naturmenneske tabt i mig, så den del tænkte jeg en del over. Det viste sig at være ret ubegrundet. Vi medbragte nemlig et "toilet". Og det blev så mere og mere interessant som turen gik - men i hvert fald skulle jeg ikke lave bummelum i skoven.
Det var kun bimmelim - og det kan jeg altså fint klare. Toilettet og opvask var det eneste som vi gæster havde ansvaret for. Hmmm. De sidste dage var det skønt vejr - og vi kom alle hjem med lidt farve i kinderne - og en kæmpe oplevelse rigere!
Det var bestemt ikke sidste gang vi prøver den slags. Jeg er allerede ved at se om jeg kan arrangere noget tilsvarende - bare kortere tid - for den internationale gruppe...
I sidste uge var vi på den mest forrygende rafting tur! Vi tog afsted tirsdag morgen og kørte sydpå i godt 4 timer. Undervejs passerede vi Daniel´s Summit. Her sneede det voldsomt - og sneen lå endda over det hele. Vildt! På det tidspunkt blev jeg en smule bekymret over at skulle sove i telt om natten. Da vi var ca. ½ times kørsel fra vores endelige mål, var der stadig sne. Nå, vi nåede frem, fik gjort gummibådene stort set klar til afgang og sat telte op. Så fik vi noget at spise og tændte et bål som vi forsøgte at varme os ved. Det regnede og var koldt så vi blev hurtigt enige om at soveposerne var et godt sted at befinde sig.
søndag den 9. maj 2010
Det er ganske vist!
Marianne:
Ja, så er det hermed officielt: Foråret er kommet til Bountiful. Det har jeg vist skrevet før - men på daværende tidspunkt havde jeg ikke det endegyldige bevis. Det har jeg nu! I dag har vi nemlig haft den første kolibri i haven - og den spiste af vores feeder. Vi håber at der kommer flere -ligesom sidste år. De er SÅ smukke!!!

lørdag den 8. maj 2010
Tøseting...
Marianne:
I dag har jeg været til Stamp Camp. Det er sådan noget med at en masse (piger!) mødes og laver forskellige projekter - alle noget som kan relateres til at lave kort eller scrapbøger. Jeg var sammen med Anja fra Holland og Cristina fra Canada. Det var rigtig hyggeligt. De tidligere gange jeg har deltaget har jeg været der alene. Vi lavede en lille gaveæske med en blomst på
- den var overraskende sød, synes jeg. Måske kan jeg ikke lige se de store anvendelsesmuligheder - men jeg kan vel blive klogere? Vi lavede også et par forskellige kort - det ene med en meget fin rose.
Det er jeg selv ret vild med. Der var også et rigtig fint fødselsdagskort med en cupcake, som jo er det helt store herovre.
Det kan Michael - og svigermor Hilda for den sags skyld - SLET ikke forstå. Den primære årsag er et der på toppen er smørcreme - og masser af det. Jeg er VILD med dem :-) Julie, som underviser "the International Ladies" ca. en gang om måneden stillede villigt op til billede sammen med os andre.
Det var nogen skønne, "tøsede" timer!
Abonner på:
Opslag (Atom)