tirsdag den 16. februar 2016

Så gik januar da bare sådan lige pludselig!

Marianne:
Tænk at vi allerede er kommet halvvejs i februar! Jeg synes, at januar plejer at være endeløst lang - og kedelig. Det er egentlig ikke, fordi der er sket en hel masse, men alligevel synes jeg at måneden er strøget afsted. Da vi var i Roskilde i weekenden, hvor vi var ude i haven og spille rundbold med Søren og Sisse, kunne jeg ikke stå for de her erantis. De minder mig sådan om min skønne farmor - og mon ikke jeg kan finde en lille plads ved vores nye hus, hvor vi kan have sådan nogen?





Det er nok sådan at meget af vores opmærksomhed i øjeblikket rettes mod vores kommende flytning - og vi kommer nærmere og nærmere. Vi har nu fået at vide, at vi kan overtage huset fredag den 4. marts. Vi flytter ind mandag den 7. Det er altså lige om lidt! Vi kan se, at det går fremad derovre hver eneste dag, men det er stadig ret svært at forestille sig, at vi skal flytte ind om 3 uger. Da vi var derovre i weekenden, var de begyndt at lægge gulve, køkkenskabene er på plads, og inden da var det hele naturligvis blevet malet. Så den er nok god nok.

Her til morgen tog Michael derover for at tale med byggelederen. Vi har jo haft nogen specialønsker - og derfor tog han lidt godt med: Kage, sodavand og påskeæg. Det skader nok ikke! I hvert fald virker det som om tingene flasker sig - og det er jo dejligt!

Vejret har været temmelig omskifteligt, men i dag er det fantastisk smukt. Bidende koldt, høj sol og rimfrost. Så bliver det jo ikke meget bedre i min optik. (Michael var ikke helt enig, da han stod på cyklen for at køre til stationen). "Mit" træ er derfor endnu en gang blevet foreviget - det er med at benytte sig af lejligheden, så længe den er der. Jeg får svært ved at få en arbejdsplads med en mere fantastisk udsigt end den jeg har her.




I starten af februar var det jo fastelavn, og det var ret hyggeligt at stå heroppe i lejligheden og se at børnene slog katten af tønden nedenfor. De gik op i det med liv og sjæl - og det gjorde deres forældre i øvrigt også.










Og så blev jeg jo 50! Det er nu ikke fordi jeg synes at det gør den helt store forskel, men det er jo et ubestrideligt faktum. Jeg havde en dejlig dag som startede med hyggelig morgenmad sammen med Michael. Derefter væltede det ind med totalt uventede besøg. Det var vidunderligt. Der kom en masse hilsner, både på Facebook, LinkedIn, e-mail, e-kort, postkort og telefon. Det var så hyggeligt! Og mange gaver fik jeg også. Lone og Peter var her til middag om aftenen. Lige nu er vi jo ligesom i et limbo, for vi venter jo i den grad på at skulle flytte. Derfor besluttede jeg mig også til at jeg ikke skulle fejres på dagen - det kommer senere, når vi er kommet på plads.

Jeg tror nok at det bliver sådan at der ikke kommer noget her på bloggen før vi er flyttet. Og jeg glæder mig i den grad til at kunne poste nogen billeder. Vi kommer jo nok ikke sådan 100% på plads lige med det samme, men hvis jeg kender os ret, så varer det ikke alt for længe. Planen er i hvert fald klar!