
Huset er et kædehus i 2 etager i funkisstil med tagterrasse. Det bliver SÅ spændende! Billederne er ikke 100% præcise, men de giver en idé om hvad det er for noget.

I dag, søndag, har vi været til første spadestik på grunden. Carsten, som Michael kender fra Flyvevåbnet, er formand for grundejerforeningen, og var dén som tog det første spadestik. Vi talte med et par stykker, som også skal bo der. Tilsyneladende skal de første huse på grunden allerede være indflytningsklar i september.
Sisse blev 10 år den 13. marts. Det blev fejret den 14. Vi mødtes med Fam. Friis Tvede, Astrid & Bent, Nudi & Thomas og fætrene (Jacob og Kasper) for at gå en tur ud til ”Fødselsdagsøen”. Egenlig er det en halvø, som hedder Bolund, men pga. flere besøg i forbindelse med fødselsdage, er den altså blevet omdøbt. Det var en temmelig våd tur, hvilket vi alle var advaret om på forhånd. Vi var dog nok ikke helt klar over hvor våd. Nudis ankelkorte gummistøvler sank i - og det var ikke helt let at komme fri. Vi fik dog alle med hjem til kakao og boller. Senere stod den på dejlige grillede steaks med ovnfritter og bearnaise - alt sammen hjemmelavet. Hold nu op det var et godt måltid!
Den 26. marts var jeg til møde på Admiral Hotel i København. På vejen gik jeg gennem Nyhavn, og det var noget af en oplevelse! Der var nemlig optagelser til en Hollywood film: The Danish Girl med Eddie Redmayne i hovedrollen som Einar Wegener/Lili Elbe. Filmen forventes at have premiere sidst på året. Det var meget fantastisk at se, hvor få midler det egentlig krævede at få stedet til at se ud som i 1920´erne. Efter mødet gik jeg samme vej tilbage sammen med to af mine kolleger. Vi satte os og fik en øl og midt i det hele, skulle der optages en scene. Vi fik talt med et par af statisterne - så vi fik lidt inside information.


Vi blev deroppe til onsdag, hvor jeg på vejen hjem skulle besøge en kunde i Århus. Vi benyttede lejligheden til at få en kop kaffe på Casablanca og gå lidt rundt i byen. Vi faldt over dette skilt, som vi bare MÅTTE fotografere. Giver sikkert mere mening for nogen end for andre… (Det er teksten UNDER Mackie´s Pizza, som er interessant...
I går, søndag, var jeg med til Sisses afdansningsbal. Det var en rigtig fin oplevelse. Hun var SÅ god! Hun og Clara var på gulvet hele 3 gange. Sisse fik en pokal - fordi hun nu har danset i 5 år! Farmor gav hende en sød buket, så hun var en glad og stolt pige da vi kom hjem til Farum, hvor hun og Søren skulle overnatte. Søren var heller ikke rigtig til at skyde igennem, da han for første gang var med onkel Michael Bo på golfbanen - for selv at prøve kræfter med spillet. Og han var vild med det!