Marianne:
Ja, nu skulle jeg jo efter planen have været hjemme i Danmark. Men sådan gik det så ikke lige. Årsagen er, at i alt flytterodet tænkte jeg overhovedet ikke på at mit pas lå i en skuffe, som nu er på vej over Atlanten. Det var ikke noget jeg havde spekuleret over før lørdag morgen, da jeg skulle checke ind her hjemme fra. Så nærmede panikken sig. Jeg troede dog, i al min naivitet, at jeg kunne komme hjem alligevel. Vi kørte i lufthavnen og her gik det ret hurtigt op for os at det var umuligt. Jeg må blive indtil jeg har fået lavet et midlertidigt pas. Det får jeg på tirsdag og rejser hjem torsdag med ankomst i Danmark fredag. Det er nok den værste brøler jeg nogensinde har lavet - og den med de største konsekvenser. Bror Michael mener at vi om nogen uger kan grine af det. Det ved jeg nu ikke lige. På den anden side har jeg tudet så meget over min egen dumhed, og erfaret at det ikke rigtig hjalp noget, at jeg ligeså godt kan grine lidt af det.

Nu sidder jeg så IGEN ved køkkenbordet og skriver på min computer. Tja…
Tænke at jeg da lige kunne skrive lidt om de seneste par ugers aktiviteter.

Sidste mandag var memorial day her i USA. Historisk set er det en dag hvor man mindes de mænd og kvinder som er faldet i krig. Men efterhånden har det udviklet sig til at man simpelthen mindes de døde. Familier mødes på gravsteder, lægger blomster og sætter et amerikansk flag ved gravene. Det betragtes også som starten på sommeren.
I tirsdags var det min sidste dag i Womens League på Bountiful Ridge. (Eller det troede jeg. Nu tager jeg derop i morgen, for noget skal jeg jo foretage mig). Jeg fik taget afsked med alle de skønne kvinder jeg har spillet golf med i de seneste år. Også banen fik jeg taget afsked med på nogenlunde hæderlig vis. Jeg ved med sikkerhed at jeg kommer til at savne den bane, for den er bare så fin.
Det var lidt hyggeligt at på hul nr. 17 stod et dyr og spiste. Hun var fuldstændig upåvirket, da jeg gik temmelig tæt på for at fotografere hende. Det kan godt være at nogen (mange!) her i Bountiful er irriteret over at dyrene spiser deres planter, men jeg er altså bare pjattet med dem. De er simpelthen så søde!
Jeg skrev sidst om vores afskedsarrangementer. Og siden da har der været en del flere af den slags. Den 22. var vi hos vores landlords, som serverede et helt overdådigt måltid med steaks og king crabs. Sidstnævnte minder i smagen om vores krabbeklør, men det er benene, man spiser. Utrolig lækkert. Dagen efter var vi hos Karin og Jimmy, som bor i Layton. Vi spillede en del golf med dem indtil sidste år, hvor de droslede meget ned.
Lørdag aften, den 24. var vi i Movie Grille med Ingrid & Dominique, Sigal & Udi (Israel) samt Michele og Michael (Canada). Det var en sjov oplevelse, da man spiser (overraskende god mad, i øvrigt) mens man ser film. Det vigtigste var dog at vi havde en super hyggelig aften.
Om søndagen kørte Michael og Tom til Mesquite, hvor de skulle deltage i én af USAs største amatør golf turneringer. Jeg spillede golf med Uji på Bountiful Ridge.
I den seneste uge har jeg haft travlt med alle mulige ting, som jeg syntes at jeg skulle gøre i sidste øjeblik. Jeg har spist frokost med nogen stort set hver dag. Torsdag var det sammen med Lorraine, som havde fødselsdag. Jeg har været i Park City med Uji for at købe nogen ting i outlet, har fået massage, mani- og pedicure og været til træning. Og da Michael kom hjem fredag, var jeg klar til afgang.
Torsdag bliver det Ingrid som kører mig i lufthavnen, da Michael er til møde i Texas. Dejligt at have gode, trofaste venner som kan redde én i en nødsituation...