November-aktiviteter med gode venner

Marianne:

I forrige weekend var vi inviteret til at besøge vores gode venner Joyce og Bob som om vinteren bor i Henderson lige udenfor Las Vegas. Det var en forrygende weekend! En væsentlig del af vores miniferie dernede bestod af golf. Umiddelbart efter at vi var landet, kørte vi til TPC Las Vegas som vi spillede i forrygende vejr (23 grader og høj sol). Derefter gik turen til Henderson, hvor vi blev modtaget af Joyce og Bob med drinks og snacks inden middagen. De bor i et skønt hus, hvor vi overnattede i deres lille "casita" (anneks) - og det var herligt!

Lørdag morgen startede vi dagen i det udendørs boblebad med en kop kaffe hvorefter vi kørte ud og spillede golf på én af de lokale golfbaner, Tuscany. Michael og jeg lavede mad om aftenen hvorefter vi spillede kort.
Som det måske fremgår af billedet var Michael meget koncentreret - hvilket også fremgik af den tid det tog for ham at beslutte hvert enkelt træk...

Søndag morgen blev vi, efter endnu en tur i boblebadet, vist rundt i området hvor Joyce og Bob bor. Det er en slags seniorområde - man skal være fyldt 55 år for at købe et hus dér. Derudover lægges der i høj grad op til en aktiv livsstil - der er 2 golfbaner, tennisbaner, løbestier og svømmehaller. Der er fantastiske muligheder for kreative aktiviteter og så er der i det hele taget smukt. Skønt sted!

Vi spillede golf på én af de to baner som ligger i området. Vi spillede pigerne mod drengene - desværre måtte Joyce og jeg se os slået på de sidste huller - indtil da havde det været meget jævnbyrdigt. Men det var sjovt. En meget udfordrende bane, skønt selskab og fantastisk vejr.

Søndag aften var vi på LVH (Las Vegas Hilton), hvor vi så et fabelagtigt show, Raiding the Rock Vault. Det var rock musik fra 60érne op til i dag, spillet af fantastiske musikere fra bands som Guns´n Roses, Asia, Heart, mfl.
Mandag var hjemrejsedag. Vi havde set og hørt at det havde sneet i Bountiful i løbet af weekenden, så det var en overraskelse at komme hjem til 16 graders varme.







I fredags havde vi et forfærdeligt stormvejr - og oveni det vågnede vi op til et forholdsvis koldt hus. Fyret var gået og her var ikke mere end 17 grader - og det blev koldere. Jeg ringede til Dean, som vi lejer huset af, og sammen fandt vi ud af hvad der formentlig var galt. Han bad mig om at deaktivere en føler - det var temmelig nervepirrende, for der var en reel risiko for at få stød. (Og han sagde at han ikke rigtig var klar over om det var 24V eller 110V). Hmm. Nå, vi klarede det og kunne konstatere at vi måtte havde fat i en professionel. Han kom senere på dagen og vi fik varme igen, men det varede det meste af 2 døgn før vi var oppe på normal temperatur. Kulden havde dog den fordel at jeg måtte gøre noget som ikke var stillesiddende, så jeg fik gjort rent i hele køkkenet.

Lørdag var vi inviteret til hanukkah hos vores israelske venner. Det var en dejlig eftermiddag med lækre drinks, skøn mad og ikke mindst dejligt selskab. Og det er altid dejligt at dele sådanne højtider - selvom det ikke er noget vi selv fejrer.

Søndag morgen stod vi tidligt op. Michael skulle med Dominique og 3 andre på fasanjagt. Det var en smuk dag og de havde en dejlig dag. Michael kom hjem med 2 fasaner som han straks parterede og brysterne kom i rygeovnen.
Jeg brugte dagen på at forberede næste søndags adventsarrangement - det kommer der mere om senere...

Og når jeg nu er i gang med dét med vennerne: Mandag aften var jeg (igen) oppe hos Sigal. Vi var 6 piger som mødtes for at lave kort. Julie som stod for undervisningen, lærte os at lave et vældig fint kort med julepynt som faktisk kan tages af og hænges op. På venstre side af bordet sidder Inger-Lise (Norge), Michele (Marocco/Canada) og Sigal. På højre side sidder Julie mellem Ingrid og mig.

Vi keder os altså ikke!

Marianne:

Da jeg skrev sidst, havde vi lige været ude på Antelope Island for at se at de drev bisonokserne sammen. I ugen efter var der mulighed for at tage derud og se hvordan de sorterer dem, undersøger dem og i det hele håndterer dem. Jeg tog derud den 1. november sammen med Ingrid og Dominique. Det var en stor oplevelse. Vi så at de undersøgte de gravide okser - efter at de var blevet låst fast i en boks, hvor de blev klemt, så de ikke kunne gøre nogen skade. Det var de langtfra vilde med, men det er nødvendigt for at finde ud af hvilke af dem som skal blive på øen og hvilke som skal sælges. Det var også mens de var låst fast at vi fik mulighed for at røre ved dem. Så nu kan jeg altså sige at jeg har rørt ved en bisonokse. Det er VILDT!

Lørdag var vi inviteret til fødselsdagsfest hos Mario fra Portugal. Han kom hertil i sommer - hans kone og datter (11 måneder) er stadig i Portugal og så vidt vi ved, er det ikke planen at de kommer herover. Så det er ikke altid sådan helt let for ham. Men han forstår sørme at holde en god fest. Der var en fantastisk stemning. Da der jo er en del at gøre ved en sådan lejlighed, havde han uddelegeret en del opgaver. Der var således udnævnt en grill manager, en dessert manager osv. Michael havde fået posten som photo manager. Det medførte bl.a. at han ville have billeder af alle gæster - sammen med Mario. Hoved"personen" på billedet - og dén som var i fokus, var dog en skøn hånddukke, som Mario havde fået i gave. Historien bag er, at Mario, når han Skyper med sin kone, bruger en hånddukke for at "tale" med sin datter. Det kom der en lang række sjove billeder ud af - og Mario har nu alle gæsterne foreviget.

Dominique havde medbragt sin shot ski. Det er en ski hvorpå der er monteret 4 shotglas. Man drikker så 4 ad gangen. Ret sjovt!
Heldigvis kunne man selv vælge mængden af alkohol - en rigtig god ting for os som skulle køre hjem. Det skulle både Michael og jeg, da vi af praktiske årsager var i 2 biler.  Jeg drak sammen med Sonja, som er Program Manager for Danmark (det var hende som forærede Mario dukken), Ingrid (fra Belgien) og Julie, som er gift med Dave, som arbejder for de Europæiske lande. Michael tog en tur med Sonja og Ingrid (ingen af dem skulle køre hjem!) samt Stefan fra Holland. Jeg er ikke sikker på andet end at vi nok må have fat i sådan en ski - den er ret sjov. Og den er endda fra Snowbasin!

Der er for nylig kommet 2 nye lande til teamet - Indonesien og Taiwan - og de var begge repræsenteret. I det hele taget var en del asiatiske lande til stede - og jeg ved ikke om det var derfor at Mario havde sørget for at der var en karaoke anlæg. Det blev flittigt brugt - og da jeg kom forbi mens Ingrid sang "These shoes were made for walking" kunne jeg ikke lade være med at synge med. Jeg fik straks en mikrofon stukket i hånden - og dér var vi så! Bliver jeg nogensinde klogere? Nej, det gør jeg så nok ikke, og det er vel egentlig også helt OK... Vi havde det i hvert fald sjovt!

Dagen efter, søndag, kom Inger-Lise og Øystein fra Norge herned. Vi skulle have den efterhånden traditionsrige pølseproduktionsdag. Vi fik lavet nogen superlækre eksemplarer: Urtepølser, Toscanapølser og røgede pølser. I år blev sidstnævnte koldrøget. Vi lavede også koldrøget laks, som vi prøvesmagte. Og den var LÆKKER! Det er drengene som er primært ansvarlige for selve prouktionen, Inger-Lise sørger for frokost, tilbehør til middagen, hvor der prøvesmages og i det hele taget sørger vi for at rydde op mm. Som altid var det en hyggelig dag.














I løbet af ugen har vi haft en del gæster. Efter søndagens pølsedag, var Heidi og Philippe fra Belgien her og tirsdag var det Mike (LIP), én af Michaels danske kolleger, som bor i Dayton, OH, som var her. Superhyggeligt alt sammen.

Lørdag var det jule Stamp Camp. Jeg deltog sammen med Ingrid, Inger-Lise og Michele. Julie er én af arrangørerne - og det var som altid rigtig fint. Det var nogen rigtig søde projekter, så jeg var superinspireret, da jeg kom hjem. Michele måtte gå tidligt, så hun kom ikke med på billedet. Nu er det så bare at udnytte inspirationen, så jeg kan få lavet årets julekort. Jeg er godt i gang allerede.